Danske Bank sælger svenske Danica-aktiviteter for 1,9 mia. kr.

Udgivet den 11-12-2018  |  kl. 07:55  |  
Arkiv: Foto

Danica Pension, som er et datterselskab hos Danske Bank, har solgt sine svenske pensionsforretning for 2,6 mia. svenske kr., svarende til 1,9 mia. kr. Det oplyser banken i en meddelelse til fondsbørsen.

Køberen er et konsortium bestående af kapitalfonden Polaris og den tyske kapitalfond Acathia. I konsortiet indgår også de institutionelle investorer Sampension og Unigestion.

En del af købsprisen - cirka 2,35 mia. svenske kr., svarende til 1,7 mia. kr. - er kontant betaling, mens resten er i form af et gældsbrev fra sælgeren. Danske Bank og Danica Pension Sverige fortsætter i Sverige samarbejdet på pensionsområdet.

- Udover en attraktiv salgspris har vi sikret et fortsat stærkt samarbejde på pension mellem Danske Bank og Danica Pension Sverige til gavn for vores kunder i Sverige, siger bankdirektør Jacob Aarup-Andersen fra Danske Bank i meddelelsen.

- Salget har ingen betydning for Danske Banks vækststrategi i de nordiske markeder, hverken overordnet eller inden for Wealth Management området, hvor vi oplever god vækst, lyder det fra direktøren.

Handlen er betinget af godkendelse fra de relevante myndigheder, hvorfor en endelig godkendelse ventes i løbet af første halvår 2019. Derfor forventes heller ingen resultatpåvirkning for Danske Bank i 2018.

Danica Pension Sverige har cirka 60 medarbejdere, 150.000 privatkunder og 15.000 virksomhedskunder.

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
2,68%
 
17:00:01

 
2,10%
 
17:30:01

 
-1,69%
 
17:00:01

 
-1,95%
 
19:04:01

 
-9,06%
 
17:00:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder