Danske Bank stiller alle langsigtede skøn i bero

Udgivet den 17-09-2001  |  kl. 07:53  |  

I kølvandet på terrorhandlingerne i USA har Danske Bank valgt at stille alle sine langsigtede finansielle og økonomiske prognoser i bero, fremgår det af Økonomisk Ugefokus.

Dermed understreger banken, hvor stor usikkerheden er omkring udsigterne for verdensøkonomien.

Danske Bank vil i løbet af den kommende uge forsøge at danne sig et overblik af konsekvenserne for verdensøkonomien og de finansielle markeder af terrorangrebet.

Konsekvenserne for økonomierne af terrorangrebene afhænger i høj grad af de mere varige virkninger på de finansielle markeder, herunder især aktiemarkederne, og for olieprisen, konstaterer bankens analytikere.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder