Danske Banks chefstrateg: Høj inflation i USA bør ikke afskrække aktieinvestorer

Udgivet den 10-04-2024  |  kl. 15:05  |  

Aktieinvestorerne bør ikke hænge sig for meget i den overraskende store stigning i den amerikanske inflation i marts.

For selv om den høje inflation betyder, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, med al sandsynlighed vil vente længere tid med at sænke sine renter, er det ikke et problem for aktiemarkedet, der nyder godt af den stærke amerikanske økonomi.

Det vurderer Frank Øland Hansen, der er chefstrateg i Danske Bank, i en kommentar.

De amerikanske forbrugerpriser steg i marts med 3,5 pct., og dermed tiltog inflationen mere end ventet. Økonomerne havde ifølge Bloomberg News regnet med 3,4 pct. fra 3,2 pct. måneden før.

Også kerneinflationen skuffede, da den fastholdt stigningstakten på 3,8 pct. mod en ventet afmatning til 3,7 pct.

Og selv om den umiddelbare reaktion på den skuffende inflationsopgørelse er aktiekursfald, er der mere styrke at finde i aktiemarkedet.

- Årsagen til, at inflationen kun kommer ganske gradvist ned, er, at det går rigtig godt for amerikanske økonomi og de amerikanske virksomheder. Derfor kan aktiemarkedet også fortsætte med at vise styrke, selv om rentenedsættelserne udebliver et stykke tid, skriver Frank Øland Hansen.

- Men naturligvis er den umiddelbare reaktion, at aktierne sendes lidt ned, da investorerne trods alt hellere vil have høj vækst og lav inflation, tilføjer chefstrategen.

Herhjemme falder det danske C25-indeks 1,1 pct. efter inflationstallene fra et plus på 0,1 pct. før, og i USA er små plusser for de tre toneangivende aktieindeksfutures vendt til fald på 1,2-1,5 pct.

Frank Øland Hansen påpeger, at der er sket et markant stemningsskift, hvor frygten for en recession er forduftet, og der i stedet fokuseres på en fortsat stærk økonomi - et såkaldt "no landing"-scenarie.

- Vi er begyndt at kigge mere mod de cykliske sektorer som industri og råvarer, og så kan også gode lide US Small Cap, altså de lidt mindre børsnoterede amerikanske virksomheder, der kan nyde godt af et bredt funderet opsving, skriver Frank Øland Hansen.

Den overraskende høje amerikanske inflation betyder dog, at man i Danske Bank har udskudt forventningen til første rentenedsættelse fra Federal Reserve til juni fra maj. Der ventes dog stadig tre rentesænkninger i 2024.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  macro❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Bilaktier i lille comeback mens danske aktier tog top og bund
17:46 Markedet skærer ned på stor amerikansk rentenedsættelse i november
17:26 Fredagens obligationer: Renter sendt op efter stærk amerikansk jobrapport
17:12 Mærsk-investorerne så milliarderne fordufte - 8 mia. kr. skåret af markedsværdi
17:07 DSV's markedsværdi steg med 20 mia. kr. på dag efter aktieudvidelse
17:02 Fredagens aktier: DSV i lykkerus på aktiesalg mens Mærsk fik klø efter afblæst strejke
16:51 Fed-chef roser jobrapport - men der er kun tale om tal for en måned
16:33 Antallet af Novos fedmemedicin Wegovy på recept i USA falder
16:03 Investorerne stod i kø for at købe nye aktier i DSV
15:41 USA/åbning: Bomstærk jobrapport skaber fest hos amerikanske investorer i grøn åbning
15:22 Danske boligejere kan se frem mod højere renter efter stabil amerikansk jobrapport
14:56 Et solidt amerikansk jobmarked får håb om stor rentesænkning til at falme
14:48 Amerikansk beskæftigelsesrapport lander markant bedre end ventet i september
14:43 USA: Aktier og renter brager op efter brølstærk jobrapport
14:14 USA/tendens: Stigende oliepriser og forventninger til jobtal giver grønne futures i USA
13:49 Torms storaktionær Okatree har solgt stor aktiepost
12:58 Europa/aktier: Bilaktier gør lille comeback efter EU gør det muligt at indføre told
12:44 Novo: Underleverandørs fabrik har brudt FDA-regler - Reuters
12:36 Europæiske bilaktier i lille comeback efter mulig højere told på kinesiske elbiler
11:40 Obligationer/middag: Renten stiger i spændt marked inden amerikansk jobrapport