Danske boligejere kan se frem mod højere renter efter stabil amerikansk jobrapport

Udgivet den 04-10-2024  |  kl. 15:22  |  

Det amerikanske jobmarked er i en bedre tilstand end ventet. Det viser fredagens jobrapport fra USA. Og en stor stigning i beskæftigelsen i USA presser danske boligrenter op.

- Der bliver skabt markant flere job i USA, end analytikerne havde ventet, og derfor springer renterne op. Overraskelsen kommer efter en længere periode, hvor nøgletallene ellers har overbevist investorerne på de finansielle markeder om, at amerikansk økonomi var på vej ned. Det bliver der nu skabt lidt tvivl om, påpeger Sune Malthe-Thagaard, chefanalytiker i Totalkredit.

- Siden august er renterne faldet markant. Senest har vi set, at det fastforrentede 4 pct.s-lån lukkede for tilbud, fordi kursen kom over 100, hvilket gav plads til 3,5 pct.-lånet. Nu styrtdykker kursen på 4pct.-lånet, og et comeback til 3,5 pct.-lånet er rykket et stykke væk, siger han.

Både F3- og F5-renterne er kommet markant ned og ligger i øjeblikket på omkring 2,3 pct. - det laveste niveau i to år.

- Det er godt for dem, der skal have ny rente i det nye år. Men med dagens tal og rentehop er der er altså mulighed for at renterne ikke bliver helt så lave som man indtil nu havde kunne håbe på, siger Sune Malthe-Thagaard.

Den amerikanske økonomi er vigtig for danske boligrenter - især de fastforrentede 30-årige lån.

- I øjeblikket er alles øjne rettet mod arbejdsmarkedet, da den seneste mere afdæmpede jobvækst er udtryk for en afkøling af amerikansk økonomi. Det har betydning for, hvordan den amerikanske centralbank sætter renten, og det smitter af på finansmarkederne globalt og også de danske, lyder det fra chefanalytikeren.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  macro❯  Danmark❯  USA❯ 

Seneste nyheder

11:49 Euro styrkes mod dollar efter stigning i den spanske inflation
11:38 Aktier/middag: Fokus på renter hiver banker op - markedet ramt af lidt gevinsthjemtagning
11:19 Greenmobility rejser 15 mio. kr. efter privat udbudsrunde
11:08 Boeing falder i formarkedet efter flyulykke i Sydkorea
11:05 Lavere renter presser bankerne - men der er også lyspunkter i 2025
10:32 Realkredit Danmark med godt nyt til boligejere: Ser nu større prisstigning i 2025
09:49 Basiseffekter måske bag høj spansk inflation i december - kan spise sig selv igen i januar
09:47 ECB-medlem: Handelskrig kan få Kina til at dumpe lave priser på Europa
09:19 Aktier/åbning: Vestas i grønt på negativ sidste handelsdag i 2024 - Novo trækker ned
09:18 Spansk inflation var højere end ventet i december
08:52 Obligationer/åbning: Renterne fortsætter op på årets sidste børsdag
08:40 Gubra er den suveræne danske aktietopscorer i 2024: Fedmefokus har givet pote
08:25 Nissan fortsætter ned på bekymringer om betingelserne for storfusion
08:19 Aktier/tendens: Vestas og Novo igen i rampelyset før rød start på årsts sidste handelsdag
07:53 Nvidia-leverandør under pres for at følge med efterspørgslen
07:50 USA kan fortsætte aktiedominansen i 2025
07:12 Obligationer/tendens: Lille renteplus i sigte - udsigt til minimal bevægelse for 2024
07:00 Pandora tager kontrol over hele kæden - fra produktion til butik - og det betaler sig KORR
06:48 Den japanske industrisektor viser tegn på bedring
06:47 Valuta: Yen presses fortsat over for dollar