Danske Equities øger estimater på Carlsberg

Udgivet den 08-08-2005  |  kl. 13:36  |  

Danske Equities øger sine estimater på Carlsberg forud for halvårsregnskabet på torsdag som følge af en forventet stærk udvikling i problemområdet i Vesteuropa.

- Vi øger vores indtjeningsestimater forud for Carlsbergs regnskabsaflæggelse for andet kvartal på torsdag. Her venter vi, at bryggerikoncernen vil rapportere en underliggende indtjeningsvækst hovedsageligt som en konsekvens af forbedret profitabilitet på markederne i Vesteuropa, skriver Danske Equities, som dog ikke ser yderligere kurspotentiale i aktien.

- Vi vurderer, at de gunstige vejrforhold og positive nyhedsflow fra det russiske joint venture-selskab BBH, samt fra Vesteuropa, ser ud til at være inddiskonteret i den nuværende aktiekurs. Vi fastholder derfor vores Hold-anbefaling på Carlsberg-aktien, fremgår det af kommentaren.

Udgivet af: NPinvestordk