Danske Equities fastholder Akkumuler på NeuroSearch

Udgivet den 03-03-2009  |  kl. 16:35  |  

Danske Equities fastholder Akkumuler-anbefalingen på NeuroSearch, efter at selskabet har generhvervet de globale rettigheder til ACR16, fremgår det af et nyt notat.

- Det er helt klart aldrig et godt tegn at få rettigheder retur fra en partner, men vi ser ikke dette som en meget negativ udvikling, ud over at ACR16 nu må betragtes som værende begrænset til Huntingtons disease (HD) og dermed øger risikoen i pipelinen, skriver analytikerne.

Danske Equities anfører, at man kan spørge sig selv om, hvorfor Astellas ikke selv søgte at udvikle ACR16 i HD uden for NeuroSearchs regioner.

- Sygdommen er dog sjælden i Japan, og det er derfor måske vanskeligt at retfærdiggøre dyre kliniske studier, hvis ACR16 kun har potentiale i Huntingtons disease, påpeger analytikerne.

Udgivet af: MLykke

Seneste nyheder