Danske Equities: Køb BoConcept
Danske Equities gentager købsanbefalingen på BoConcept. En DCF-værdiansættelse indikerer en fair værdi på 670 kr. per aktie, og analytikerne opfordrer investorer til at benytte sig af denne købsmulighed.
- BoConcept er et af de få danske smallcap-selskaber, der har gavn af den svage USD, idet kun 15 pct af salget hidrører fra USD, mens omkring en tredjedel af produktionsomkostningerne faktureres i USD på grund af sourcing i Kina. Andelen af sourcing stiger desuden hvert år, anfører Danske Equities.
For hver 10 pct. dollaren falder, er den positive effekt på overskuddet før skat mere end 6 pct., når man ser bort fra hedging-effekten.
Danske Equities foretager kun få ændringer i sine estimater.