Danske Equities: Lundbeck på vej mod godt 2007
Danske Equities foretager kun mindre ændringer af sine estimater på Lundbeck og fastholder dermed Køb-anbefalingen på baggrund af et betydeligt bedre end forventet resultat for 3. kvartal.
- Som det ser ud nu, bliver forventningerne til 2006 indfriet, og både omsætningen og indtjeningen stiger markant i 2007. Kvartalsresultatet bekræftede, at Lundbeck er på vej mod et godt 2007, primært på grund af den gode udvikling i indtægterne fra Lexapro. Vi forventer en vækst i omsætningen på 19,0 pct. og en EBIT-vækst på 68 pct. (korrigeret for Merck-betalingen og resultatpåvirkningen fra LifeCycle Pharma). Pipelinen skal dog fortsat styrkes, hvis de kommende udfordringer skal klares, skriver Danske Equities.