Danske erhvervsvirksomheder finansierer sig igen med erhvervsobligationer

Udgivet den 31-03-2010  |  kl. 10:02  |  

For første gang siden begyndelsen af 2006 har de danske erhvervsvirksomheder i 2009 atter finansieret sig ved hjælp af obligationsudstedelser. Således udstedte de for i alt godt 20 mia.kr., svarende til niveauet i 2004.

Det skriver Nationalbanken.

Samtidig er virksomhedernes indkomst og bruttoopsparing siden 2. kvartal 2009 steget med 25 mia.kr. og er dermed tilbage på niveauet fra før ultimo 2008. Obligationsudstedelserne og den stigende bruttoopsparing har bidraget til, at virksomhederne har kunnet nedbringe deres låntagning betragteligt i løbet af 2009

Udgivet af: NPinvestordk