Danske: EU-ledere fremlægger vækstinitiativer i juni
EU-lederne bekræftede onsdag aften, at der vil blive fremlagt vækstinitiativer i juni, men kun få detaljer blev præsenteret.
- De såkaldte projektobligationer synes at være en af byggestenene i vækstinitiativerne, skriver Danske Bank i en analyse torsdag morgen. Banken nævner, at både euroobligationer og en fælles indskydergaranti blev drøftet, men der blev ikke opnået konsensus om disse spørgsmål.
EU-lederne pointerede, at de støtter en fortsat græsk deltagelse i eurozonen, men også at der er krav til Grækenland.