NNIT's topchef: Danmark og USA skal drive væksten i år

Udgivet den 19-02-2025  |  kl. 07:16  |  

NNIT har været gennem et modvindspræget 2024, og nu skal væksten et gear op igen med hjælp fra blandt andet den danske og amerikanske forretning.

Det fortæller NNIT's administrerende direktør, Pär Fors, til MarketWire efter regnskabet for fjerde kvartal 2024.

It-selskabet er aktivt primært inden for it-ydelser til det offentlige samt til det private erhvervsliv heriblandt især til medicinalselskaber.

I 2025 sigter NNIT på at øge den organiske omsætningsvækst til 7-10 pct. fra 6 pct. sidste år, og den øgede vækst skal ifølge Pär Fors primært komme fra den offentlige sektor under det danske forretningsben.

Her har NNIT hevet et par vigtige kontraktsejre hjem sidste år til blandt andet ATP og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der ifølge topchefen ventes at give vækst i år.

I USA ser NNIT også et godt potentiale for at vokse inden for Life Science i år, idet Pär Fors henviser til et godt momentum lige nu. Til gengæld møder NNIT lidt mere modvind i Life Science-industrien i Europa og Kina.

Den amerikanske vækst ventes i år også at blive understøttet af en de største aftaler, selskabet har indgået med store medicinalselskaber i USA, udtaler NNIT-direktøren, der dog ikke kan afsløre navnet på medicinalselskabet.

Den primære del af NNIT's vækst ventes at komme fra eksisterende kunder, fortæller Pär Fors, der lægger vægt på it-selskabets brede fodaftryk inden for Life Science-sektoren på globalt plan og i Danmark med mange gode kunderelationer.

Det betyder dog ikke, at NNIT ikke fokuserer på nye muligheder, men selskabet har været i branchen i 30 år, og det har ifølge topdirektøren allerede mange af de store medicinalselskaber på kundelisten.

- Jeg tror, at langt størstedelen af vores vækst i 2025 vil komme ved at udvide vores andel hos eksisterende kunder, udtaler NNIT's administrerende direktør.

NNIT VIL VOKSE HURTIGERE END MARKEDET I LIFE SCIENCE

It-selskabet justerede sidste uge forventningerne på længere sigt, så de nu ligger lavere, samtidig med at perioden er skubbet et enkelt år længere ud i fremtiden.

En del af forklaringen er en nedjustering af den skønnede vækst for Life Science-segmentet, hvor den gennemsnitlige årlige vækst i perioden 2024-28 ses nå cirka 5 pct. mod en ventet gennemsnitlig årlig vækst på cirka 8 pct. i perioden 2023-26.

- Men vi har sagt, at vi vil vokse mellem 7 og 10 pct., hvilket betyder, at vi har ambitioner og planer om faktisk at vokse mere end markedet i perioden frem til 2027, udtaler Pär Fors, der fortsætter:

- Og det samme gælder for vores forretning inden for Life Science - at vi skal vokse hurtigere end markedet. Så vi er fortsat sikre på vækst i strategiperioden frem til 2027.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Carrefour blev ekspederet mod udgangen efter trist prognose i rødt marked
17:18 Torsdagens obligationer: Renten faldt let på dag med taler og vigende nøgletal
17:14 ISS belønnet med tredjestørste stigning nogensinde oven på stærkt årsregnskab
17:05 Torsdagens aktier: ISS i tredjestørste stigning nogensinde mens Cbrain blev straffet
16:22 Europæisk forbrugertillid voksede mere end ventet
15:45 Amazon køber rettigheder til James Bond
15:41 USA/åbning: Amerikanske aktier dykker fra rekord - Walmart og Palantir sendes ned
14:25 Genmab får godkendt kræfthåb til endnu en lymfekræftform i Japan
14:22 USA/tendens: Amerikanske aktier bakker minimalt fra rekord efter ny usikkerhed
14:07 Rovsing er ramt af forsinkelser hos kunder: Overvejer salg af nye aktier
13:10 Amerikansk detailkæmpe skuffer med prognosen: Aktien sendes kraftigt ned
13:05 Europa/aktier: Carrefour ekspederes mod udgangen efter trist prognose - ISS trækker op
12:36 Carrefour slås tilbage til 2020 efter "trist" prognose for 2025
12:25 Obligationer/middag: Renter handler sidelæns før tillidstal og flere taler
11:59 Freetrailers toplinje vokser pænt i andet kvartal - bundlinjen følger med
11:45 Aktier/middag: ISS og Zealand tager top og bund efter årsregnskaber i grønt marked
11:28 Ledelse og markedet er enig: Flot kvartalsregnskab fra FLSmidth
11:06 MT Højgaard/CEO: Robust år i et marked tynget af geopolitik og renteusikkerheder
11:01 ISS-chef ser ingen grund til store opkøb i 2025 - tysk joker kan løfte tilbagekøbsprogram
10:28 DAB leverer historisk overskud i 2024: Strategiskift vil påvirke i fremtiden