Danske rederier fastholdt eksportbidrag trods udfordrende marked

Udgivet den 11-02-2019  |  kl. 10:21  |  

Trods handelskonflikt og nedadgående global vækst fastholdte de danske rederier i 2018 eksportbidraget til Danmark på samme niveau som året forinden - i 2017.

Det skriver Danske Rederier i en meddelelse.

I 2018 udgjorde dansk søtransports eksport 188 mia. kr. Til sammenligning lød niveauet i 2017 på 189 mia. kr.

Jacob K. Clasen, der er direktør i Danske Rederier, er tilfreds med, at sektoren har fastholdt niveauet fra 2017 trods uro i 2018.

- Eksportniveauet er et udtryk for, at vi oplever en stabil global efterspørgsel på trods af handelskrigen mellem USA og Kina. Indtil videre har handelskrigen rykket rundt på nogle handelsstrømme, men ikke påvirket den samlede handel.

- På længere sigt er handelskrigen negativt for den globale økonomi, for verdenshandlen og dermed for danske rederier. Lige nu glæder jeg mig dog over, at danske rederier formår at navigere sikkert igennem de globale forandringer, siger Jacob K. Clasen i meddelelsen.

Eksportbidraget fra dansk søtransport peakede i 2014 med et bidrag på 206 mia. kr.

/ritzau/FINANS

Nicoline Lärka Sørensen

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,42%
 
09:10:01

 
6,92%
 
09:10:01

 
2,81%
 
09:10:01

 
2,50%
 
09:10:01

 
0,06%
 
09:10:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder