Danske virksomheder fravælger flere ordrer

Udgivet den 16-12-2008  |  kl. 07:40  |  

Flere store danske virksomheder er begyndt at sige nej tak til nye ordrer i kølvandet på at flere selskaber har betalingsvanskeligheder, og dette forstærker den økonomiske nedtur. Det skriver Jyllandsposten Erhverv.

En rundringning fortaget af Morgenavisen viser at selskaberne i stigende grad siger nej til nye ordrer.

- Vi siger nej til noget forretning af frygt for, at kunden ikke kan betale, og der er anden forretning, vi af samme grund ikke opsøger. Vi har altid været forsigtige, men overliggeren er hævet, og vi siger nej til mere end tidligere for at undgå en risiko, der er uforholdsmæssigt høj, siger Hans Bøving, kommunikationschef i rederiet Norden til avisen.

Norden er dog langt fra alene med at sige nej til nye kunder, og ifølge erhvervspolitisk chef Kent Damsgaard er tendensen kendt.

- Det forstærker desværre krisen, fordi virksomhederne risikerer at sige nej til en fornuftig handel, der godt kunne være gennemført. Hvis ikke det ændres, bliver konjunkturnedgangen værre, siger han til avisen.

/S.Munch

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder