Danskerne aktieformue fik et comeback i november

Udgivet den 05-01-2024  |  kl. 08:29  |  

Aktierne gjorde comeback i de sidste måneder af 2023, hvilket gjorde året til et ganske hæderligt et af slagsen for de danske aktieinvestorer.

En opgørelse fra Nationalbanken viser fredag en stigning i danskernes aktieformuer på 22,5 mia. kr. i november, og at værdien af danskernes direkte aktiebeholdning dermed var på 615,6 mia. kr.

De foregående tre måneder havde budt på et samlet fald i aktieformuerne på 26,7 mia. kr. kr. Samlet set er danskernes aktieformuer steget med 29,5 mia. kr. fra januar til november 2023.

- Inden vi tog hul på november tegnede 2023 til at blive halvlunkent år for investorerne. Men i årets sidste måneder leverede aktiemarkederne et gedigent comeback, hvor vi blandet andet så C25-indekset stige rekordmange dage i træk op til årsskiftet.

- Og den imponerende slutspurt betyder, at 2023 samlet set har givet flotte afkast på markederne, og at danskernes aktieformuer dermed også får et pænt løft - hvilket er tiltrængt efter et hårdt 2022, siger Philip Jagd, aktiechef i Sampension.

Det store spørgsmål er nu, hvad 2024 kommer til at byde på for aktieinvestorerne.

- Her ved indgangen til det nye år tegner det umiddelbart til en svær start på året for aktier, fordi en rekyl i renterne fra de store fald i november og december kan blive en modvind for videre stigninger på den korte bane, siger Philip Jagd.

Det danske C25-indeks har startet året med en stigning på 1,3 pct., men det er særligt drevet af et selskab - nemlig Mærsk med en stigning på 16 pct. på de foreløbigt tre handelsdage.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:41 Aktier/middag: Mærsk anfører revanche i C25 inden vigtige inflationstal fra USA
11:34 Analytikere ser Vestas året starte i rødt i vanligt tyndt første kvartal
10:38 Kepler siger "køb" til Norden mod før "hold"
09:17 Aktier/åbning: Dansk aktierevanche fra start anført af Mærsk og GN
09:14 Mærsk kan se vigtigt rateindeks tage gevaldigt hop
09:07 Boozt gør underskud til overskud i årets tre første måneder
08:58 Coloplast og sårplejesektoren bløder oven på nye forslag til tilskud i USA
08:53 Obligationer/åbning: Renter falder tilbage forud mere inflationsnyt fra USA
08:34 Aktier/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på Boozt, Coloplast og inflation
08:00 Uændret økologisk detailsalg
08:00 Byggebeskæftigelsen starter 2024 med et lille fald
07:44 Carnegie rundbarberer kursmålet for Mærsk - sættes ned med over 17 pct.
07:26 Yellen nedtoner skuffende væksttal - ser mulighed for oprevidering og lavere inflation
07:09 Råvarer: Olieprisen skyder i vejret - Yellen spår oprevidering af skuffende væksttal
07:07 Obligationer/tendens: Flad rente i sigte forud for endnu et inflationstal
06:55 Høreapparatproducenter opmærksomme på audiologmangel: Vi arbejder løbende på det
06:40 Asien: Investorer slutter ugen af med flotte stigninger
06:39 SEB ser fortsat stort potentiale i rederiet Norden trods lavere kursmål
06:34 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
06:33 Alphabet lover første udbytte samt stort aktietilbagekøb og belønnes i eftermarkedet