De danske mælkepriser stiger ikke mere end i udlandet

Udgivet den 03-12-1999  |  kl. 11:18  |  

København--3. december--NetPosten--Konkurrencestyrelsen har gennemført en prisundersøgelse på mejerivarer, og den tyder ikke på, at MD Foods har udnyttet sin dominerende position.

Efter MD Foods fusion med Kløver Mælk har Konkurrencestyrelsen indsamlet mælkepriser fra en række lande for at holde øje med, at MD Foods ikke udnytter sin dominerende position på det danske marked til at tage for høje priser. Sverige, Norge, Tyskland, Holland og UK er med i undersøgelsen.

Sammenligningen viser, at de danske priser på frisk mælk ligger på samme niveau som i Sverige og Holland. Priserne i Tyskland er væsentligt lavere, mens priserne i Norge og UK er klart højere.

Styrelsen har også sammenlignet den danske prisudvikling for samtlige mejeriprodukter med udlandet. Den viser, at de danske forbrugerpriser for mejeriprodukter siden januar 1998 er steget med 4 pct. Prisudviklingen i Sverige og Norge har stort set været på samme niveau, mens prisudviklingen har ligget noget lavere i de øvrige lande. Halvdelen af stigningen på 4 pct. i Danmark kan henføres til MD Foods prisforhøjelse i september/oktober. Resten stammer fra øgede avancer i detailhandelen.

MD Foods prisforhøjelse på ca. 2 pct. over næsten 2 år kan ikke betegnes som urimelig sammenholdt med den generelle inflation. Men Konkurrencestyrelsen vil fortsat holde øje med udviklingen i MD Foods priser, ikke mindst nu hvor MD Foods og det svenske mejeriselskab Arla har besluttet at fusionere.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

19:19 KORR: Torsdagens aktier: Revanche til Trump-ramte aktier bidrog til et pænt plus i C25
17:49 Europa/aktier: Britisk telekoncern straffet for nedjustering i stigende marked
17:06 Torsdagens aktier: Ravanche til Trump-ramte aktier bidrog til et pænt plus i C25
17:02 Torsdagens aktier: Ravanche til Trump-ramte aktier bidrog til et pænt plus i C25
17:02 Torsdagens obligationer: Renteoptur gik i sig selv igen før rentemelding fra USA
16:24 Prisen på containerfragt stiger for anden uge i træk
16:13 Asetek styrtdykker på børsen ved udsigt til kapitaforhøjelse
15:41 Flere britiske rentenedsættelser i vente, mener Sydbank - men ro i december
15:39 USA/åbning: Fortsatte stigninger i mere afdæmpet marked før Fed-melding
14:28 USA/tendens: Aktiefesten efter Trumps sejr ses fortsætte forud for rentemelding
13:18 Bank of England sænker renten for anden gang i år
13:09 Europa/aktier: It og materialer fører an i europæisk aktieoptur
13:03 Bank of England sænker renten 25 basispoint
12:27 Obligationer/middag: Politisk kaos i Tyskland sender renterne opad
12:03 Alm. Brand Group vinder markedsandele i Privat - har sagt farvel til kunder i Erhverv
11:56 Aktier/middag: Regnskabstrekløver trækker C25 i vejret mens Novo tynger
10:56 Prisen på containerfragt stiger for anden uge i træk
10:40 Novo fortsætter ned - kommentarer om 2025 spøger
10:14 Vestas og fransk NKT-konkurrent sænket til "underperform" af finansgigant efter Trump-sejr
09:53 Torm er presset af lavere olietransport ud af Mellemøsten - topchef tror på genopretning