De mange hussalg tvinger udbud i bund

Udgivet den 02-07-2020  |  kl. 06:00  |  
Huse (Foto: Dennis Morton)

Huse. Foto: Boligsiden

Den seneste måned er udbuddet af villaer og rækkehuse på det danske boligmarked faldet med 2,6 procent. Dermed er udbuddet nu det laveste i de seneste 10 år. Det viser Boligsidens nye udbudstal for primo juli.

Udbuddet er lavt på trods af, at der i juni kom tæt på 6.700 huse til salg, hvilket er på niveau med, hvad der plejer at blive udbudt i årets sjette måned.

"Når der kommer så mange nye huse til salg, og udbuddet fortsat falder, er det, fordi salget går rigtig godt. De seneste to måneder har vist overraskende flotte salgstal, og sælgerne har forstået, at køberne er der, så de sætter nu til salg i stor stil. De kan bare ikke gøre det i samme tempo, som køberne hiver varerne ned fra hylderne," siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Rekordlavt udbud i fire af fem regioner

Det rekordlave udbud af huse på landsplan dækker over regionale boligmarkeder, hvor der også er ved at være lavvande i antallet af boliger til salg. I fire af landets fem regioner har udbuddet ikke været lavere de seneste 10 år. Kun i Nordjylland er der nogle måneder i perioden 2017-2019, hvor udbuddet var lavere.

"Det er en landsdækkende tendens, at udbuddet er lavt. Også i Nordjylland, selv om udbuddet ikke har udviklet sig som i de andre regioner. Tager vi Region Hovedstaden som eksempel, er udbuddet faldet otte procent den seneste måned og over 20 procent det seneste år. Årsagen er en kombination af det høje salg og de udfordringer, der har været med corona, hvor sælgerne i en periode tøvede med at sætte til salg," siger Birgit Daetz.

Og her adresserer hun netop det, vi kan komme til at se ind i de kommende måneder. En situation hvor tempoet på boligmarkedet bliver skruet lidt ned.

"Vi kan være på vej ind i en ny fase på boligmarkedet. Der er mange virksomheder, der fyrer medarbejdere i forbindelse med, at hjælpepakkerne står til at udløbe. Og vi ved fra tidligere undersøgelser, at det får betydning for boligmarkedet, hvis arbejdsløsheden stiger. Det er derfor en situation, vi kommer til at følge med særlig interesse," påpeger Birgit Daetz.

Flere store udbudsfald

Det er ikke kun udbuddet af huse, der er lavt. Der er også langt færre sommerhuse og ejerlejligheder at vælge mellem for køberne.

Udbuddet af sommerhuse er faldet hele 34 procent det seneste år, mens der er 16 procent færre ejerlejligheder på markedet nu end i starten af juli sidste år.

"Historisk har der været langt flere sommerhuse end ejerlejligheder på markedet. Nu er udbuddet for de to boligtyper tæt på lige stort. Det skyldes et helt uhørt højt antal af sommerhussalg i det her forår, men det er også vigtigt at understrege, at det faldende udbud på ejerlejligheder også har rod i et salg, der den seneste måneds tid har ligget et stykke over normalen," siger Birgit Daetz.

Udbud på boligmarkedet i begyndelsen af juli 2020:

Boligtype Antal til salg Ændring måned (i %) Ændring år (i %)
Villaer og rækkehuse 31.917 -2,6% -13,6%
Ejerlejligheder 7.152 -3,0% -15,5%
Sommerhuse 7.222 -4,1% -34,4%

(Kilde: Boligsiden)

Regional udvikling i udbud for villaer og rækkehuse:

Region Antal boliger udbudt Ændring måned (i %) Ændring år (i %)
Region Hovedstaden 4.361 -7,7% -22,4%
Region Midtjylland 8.171 -2,1% -13,7%
Region Nordjylland 5.327 1,7% -3,5%
Region Sjælland 5.546 -3,3% -16,8%
Region Syddanmark 8.512 -2,2% -12,2%

(Kilde: Boligsiden)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal
11:41 Aktier/middag: Mærsk anfører revanche i C25 inden vigtige inflationstal fra USA
11:34 Analytikere ser Vestas året starte i rødt i vanligt tyndt første kvartal
10:38 Kepler siger "køb" til Norden mod før "hold"
09:17 Aktier/åbning: Dansk aktierevanche fra start anført af Mærsk og GN
09:14 Mærsk kan se vigtigt rateindeks tage gevaldigt hop
09:07 Boozt gør underskud til overskud i årets tre første måneder
08:58 Coloplast og sårplejesektoren bløder oven på nye forslag til tilskud i USA
08:53 Obligationer/åbning: Renter falder tilbage forud mere inflationsnyt fra USA
08:34 Aktier/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på Boozt, Coloplast og inflation
08:00 Uændret økologisk detailsalg
08:00 Byggebeskæftigelsen starter 2024 med et lille fald
07:44 Carnegie rundbarberer kursmålet for Mærsk - sættes ned med over 17 pct.
07:26 Yellen nedtoner skuffende væksttal - ser mulighed for oprevidering og lavere inflation
07:09 Råvarer: Olieprisen skyder i vejret - Yellen spår oprevidering af skuffende væksttal
07:07 Obligationer/tendens: Flad rente i sigte forud for endnu et inflationstal
06:55 Høreapparatproducenter opmærksomme på audiologmangel: Vi arbejder løbende på det