De usælgelige sommerhuse er blevet lettere at sælge
I sommeren 2012 var andelen af sommerhuse med liggetid på over et år tæt på 50 procent. Siden er andelen løbende faldet, og nu otte år senere er den tæt på at være nede på 25 procent. Sommerhussalget har været massivt hele året, og det har gjort, at der er blevet ryddet godt ud på markedets overskudslager.
"Efterspørgslen på sommerhuse har været massiv, og salget har været forrygende hele året. Det har skabt en situation, hvor der er kommet mange nye købere til et marked, hvor udbuddet er meget lavt. Det har gjort de varer, der ellers har været i overskud mere attraktive," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
Juli, august og september i år er de første måneder i perioden 2010-2020, hvor andelen af sommerhuse med liggetid på over et år er faldet til under 30 procent. Når udbuddet så samtidig er ekstraordinært lavt, giver det også et ekstraordinært lavt antal sommerhuse med lange liggetider.
"Der er nu under 2.000 sommerhuse, der har været til salg i mere end et år. Sammenligner vi igen med sommeren 2012, var det antal cirka 12.000. Det er en helt vild forskel. Der har været afledte effekter af corona på boligmarkedet, og det her er en af dem. Nye sælgere får solgt hurtigt, og mange af dem der satte til salg før corona og har kæmpet med at få solgt, de har nu fået realiseret den handel, de har ønsket sig," siger Birgit Daetz.
Sommerhuse med liggetider på over 10 år
På trods af det massive fald i boliger med lange liggetider, så er der, som Birgit Daetz lige har beskrevet, fortsat nogle sommerhuse, der har været til salg længe. Og faktisk er der 28, der sprænger skalaen helt med liggetider på mere end 10 år.
"Fællesnævneren for de 28 sommerhuse er, ud over den rigtig lange liggetid, at de fleste ligger langt væk fra de store byer i Hirtshals, på Mors og i Harboøre, som ikke traditionelt er områder, hvor for eksempel københavnere køber sommerhuse. Nogle af dem er villaer med dobbeltannoncering, som kan købes som både helårsbolig og som sommerhus med flexboligtilladelse. De huse er lavet som helårshuse og ligger ikke alle i et sommerhusområde. Det forringer muligheden for at blive solgt som sommerhus," siger Birgit Daetz.
Her er de 5 sommerhuse med længst liggetid:
Neerlandiavej 9, 7673 Harboøre
Kontantpris: 995.000 kr.
Areal: 76 m²
M²-pris: 13.092 kr.
Se bolig
Fasanlunden 100, 4970 Rødby
Kontantpris: 995.000 kr.
Areal: 99 m²
M²-pris: 10.258 kr.
Se bolig
Alkajavej 10, 7673 Harboøre
Kontantpris: 1.585.000 kr.
Areal: 103 m²
M²-pris: 14.953 kr.
Se bolig
Eskovvej 90, 7870 Roslev
Kontantpris: 625.000 kr.
Areal: 62 m²
M²-pris: 10.081 kr.
Se bolig
Gammel Færgevej 115, 7990 Øster Assels
Kontantpris: 895.000 kr.
Areal: 80 m²
M²-pris: 11.188 kr.
Se bolig
The post De usælgelige sommerhuse er blevet lettere at sælge first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.
Tags: Bolig❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›