Delårsrapport for 1. januar - 31. marts 2016

Udgivet den 18-05-2016  |  kl. 12:00  |  

Selskabsmeddelelse nr. 10-2016, 18. maj 2016

FLSmidths omsætning og EBITA påvirket af udskudte projekter
Stigende ordreindgang understreger FLSmidths stærke konkurrenceevne. Forventningerne til hele året fastholdes.

Administrerende koncerndirektør Thomas Schulz kommenterer i forbindelse med delårsrapporten for første kvartal: Delårsrapporten for første kvartal viser, at vi har øget ordreindgangen på trods af den meget udfordrende markedssituation, som vi befinder os i, og dette bekræfter FLSmidths styrke. Det exceptionelle omsætningsfald skyldes primært udskudte projekter. Baseret på den nuværende ordrebeholdning og markedssituation forventer koncernledelsen et højere aktivitetsniveau i den resterende del af 2016, og forventningerne til hele året fastholdes.

Delårsrapportens hovedkonklusioner er:
1. kvartal er traditionelt et sæsonmæssigt svagt kvartal, hvilket især var tilfældet i 2016. Omsætningen faldt 20% på grund af den meget lave aktivitet i januar, og kunne ikke opvejes af fremgangen i februar og marts. Divisionernes bruttomarginer holdt generelt stand, hvorimod EBITA-marginerne var negativt påvirkede af lav driftmæssig gearing som følge af omsætningsfaldet. Både netto arbejdskapitalen og den forrentede nettogæld faldt i dette kvartal. Ordreindgangen steg 19%, hvilket kan tilskrives modtagelsen af en stor cementordre. Forventningerne til hele året fastholdes.

Resultatudvikling i 1.kvartal 2016

Ordreindgangen steg 19% til DKK 5.281 mio. (1. kvartal 2015: DKK 4.440 mio.)  Ordrebeholdningen steg 6% til DKK 15.792 mio. (ultimo 2015: DKK 14.858 mio.) Omsætningen faldt 20% til DKK 3.758 mio. (1. kvartal 2015: DKK 4.683 mio.)  Bruttoresultatet faldt 13% til DKK 1.038 mio. (1. kvartal 2015: DKK 1.190 mio.), svarende til en bruttomargin på 27,6 % (1. kvartal 2015: 25.4%) Driftsresultatet før af- og nedskrivning af immaterielle aktiver (EBITA) faldt 39% til DKK 246 mio. (1. kvartal 2015: DKK 400 mio.), svarende til en EBITA-margin på 6,5% (1. kvartal 2015: 8,5%) Driftsresultatet (EBIT) faldt 48% til DKK 153 mio. (1. kvartal 2015: DKK 296 mio.), svarende til en EBIT margin på 4,1% (1. kvartal 6,3%)  Nettoresultatet faldt 73% til DKK 73 mio. (1. kvartal 2015: DKK 272 mio.), hvoraf DKK -6 mio. var relateret til ophørende aktiviteter (1. kvartal 2015: DKK 76 mio.) Pengestrømme fra driftsaktivitet udgjorde DKK -60 mio. (1. kvartal 2015: DKK -45 mio.), hvoraf DKK 95 mio. var relateret til fortsættende aktiviteter (1. kvartal 2015: DKK 211 mio.) Forrentet nettogæld faldt til DKK -3.567 mio. (ultimo 2015: DKK -3.674 mio.) Netto arbejdskapital faldt til DKK 2.410 mio (ultimo 2015: DK 2.583 mio.) Afkast af investeret kapital (ROCE) faldt til 9% (1. kvartal 2015: 12%)

Udviklingen i samlede serviceaktiviteter

Ordreindgangen relateret til samlede serviceaktiviteter faldt 8% (vs. Q1 2015) men steg 3% sekventielt (vs. Q4 2015), og udgjorde 44% af koncerns ordreindgang (1. kvartal 2015: 58%). Omsætningen relateret til samlede serviceaktiviteter faldt 9%, og udgjorde 62% af koncerns omsætning (1. kvartal 2015: 55%)

For yderligere oplysninger om FLSmidth henvises til www.flsmidth.com.

Der afholdes telefonkonference vedrørende delårsrapporten i dag kl. 14:00 CET.
Deltag i konferencen på: www.flsmidth.com/en-US/News+and+Press/News/2016/Webcast+-+presentation+o...

Kontakt FLSmidth Investor Relations:
Pernille Friis Andersen, tlf. +45 36 18 18 87, pefa@flsmidth.com
Nicolai Mauritzen, tlf. +45 36 18 18 51, nicm@flsmidth.com

Kontakt FLSmidth Media Relations
Sofie Karen Lindberg, tlf. +45 30 93 18 77, skl@flsmidth.com 

1.kvt. delårsrapport 2016


This announcement is distributed by NASDAQ OMX Corporate Solutions on behalf of NASDAQ OMX Corporate Solutions clients.
The issuer of this announcement warrants that they are solely responsible for the content, accuracy and originality of the information contained therein.
Source: FLSmidth via Globenewswire

HUG#2013557

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk