Delårsrapport 1Q2021
PARKEN Sport & Entertainment A/S har udsendt delårsrapport for 1. kvartal 2021
I 1. kvartal 2021 har to af koncernens tre segmenter, Lalandia og F.C. København & Stadion været helt eller delvist nedlukket grundet COVID-19 pandemien.
Koncernomsætningen udgjorde 122,1 mio.kr., hvilket er 7,5 mio.kr. mindre end samme periode sidste år. Af den samlede omsætning udgjorde salg af feriehuse 80,2 mio.kr. (1. kvartal 2020: 0,0 mio.kr.).
I perioden er der ikke foretaget værdiregulering af koncernens investeringsejendomme (1. kvartal 2020: -37,5 mio.kr.). Hovedparten af den i 1. kvartal 2020 foretagne regulering skete i forbindelse med udskydelse af hjemfaldspligten til 2060.
Særlige poster udgjorde +34,0 mio. kr. (1. kvartal 2020: +7,4 mio.kr.) og omfatter kompensation fra offentlige hjælpepakker i forbindelse med COVID-19.
Resultat før skat udgjorde -67,1 mio.kr. mod -93,2 mio.kr. i samme periode sidste år. Periodens samlede resultat udgjorde -52,3 mio.kr. mod -72,7 mio.kr. i samme periode sidste år.
Vedhæftet fil
\Hugin