Delårsrapport for Arkil Holding A/S for 1. halvår 2016

Udgivet den 31-08-2016  |  kl. 12:46  |  

FORVENTNINGERNE TIL 2016 FASTHOLDES

Bestyrelsen for Arkil Holding A/S har i dag behandlet og godkendt koncernens delårsrapport for perioden 1. januar til 30. juni 2016.

 

Hovedpunkter for 2. kvartal og 1. halvår

  

  • Afviklingen af aktiviteter i Civil Works og nedskrivninger på de problemramte projekter med 49,5 mio. kr. i 2. kvartal og 63,1 mio. kr. i 1. halvår 2016 påvirkede som meddelt den 26. juni 2016 koncernens samlede udvikling negativt.
     
  • I 2. kvartal faldt koncernens omsætning i forhold til samme periode sidste år med 9,6% til 840,9 mio. kr.
     
  • I 2. kvartal blev resultatet før skat -5,0 mio. kr. mod 40,1 mio. kr. sidste år, hvoraf engangsindtægter sidste år udgjorde 6,0 mio. kr.
     
  • I 1. halvår faldt koncernens omsætning i forhold til samme periode sidste år med 11,4% til 1.305,8 mio. kr.
     
  • I 1. halvår blev resultatet før skat -72,5 mio. kr. mod 4,0 mio. kr. sidste år, hvoraf engangsindtægter sidste år udgjorde 19,9 mio. kr.
     
  • Resultatet før skat justeret for de føromtalte problemramte projekter og engangsposter udgjorde i 2. kvartal 44,5 mio. kr. mod 34,6 mio. kr. sidste år, og i 1. halvår -9,4 mio. kr. mod -12,1 mio. kr. sidste år.

 

Forventninger til 2016

  • Arkil Holding A/S fastholder forventningerne om en omsætning i niveauet 3.100 mio. kr. og et resultat før skat i niveauet -20 mio. kr. til 10 mio. kr. som meddelt den 26. juni 2016. De problemramte projekter og den lavere aktivitet som følge af afviklingen af aktiviteter i Civil Works påvirker som tidligere meddelt forventningerne til helårets resultat før skat negativt med 70-80 mio. kr. i forhold til forventningerne ved årets start.
     
  • Der pågår retslige efterspil med henblik på at opnå̊ erstatning til Arkil-koncernen. Ledelsen er, på baggrund af juridiske vurderinger fra eksterne rådgivere, af den opfattelse, at koncernens juridiske stilling i sagerne er velunderbygget, men at der altid i sådanne sager er en vis risiko forbundet med processen. Årets resultat kan derfor blive påvirket af udfaldet af sagerne i såvel positiv som negativ retning.

Jesper Arkil, administrerende direktør, udtaler:

Bortset fra de tidligere udmeldte nedskrivninger på enkeltprojekter, var udviklingen i Arkils kerneforretninger i Danmark positiv i 2. kvartal, og lønsomheden af driften er forbedret, mens udlandet samlet set udvikler sig på niveau med forventningerne. De problemramte projekter, som medførte væsentlige nedskrivninger i 1. halvår, er under afvikling frem mod årsskiftet, og med et større fokus på kerneforretningen fremadrettet i Danmark, vil vi styrke indtjeningen og reducere koncernens fremtidige risikoeksponering.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til administrerende direktør Jesper Arkil på tlf. 73225050.

 

Haderslev den 31. august 2016

 

Arkil Holding A/S 

Agnete Raaschou-Nielsen
Formand for bestyrelsen

 

    Vedhæftede filer:

    arkilholding_delårsrapport_2kvartal2016.pdf

    Udgivet af: NPinvestordk

    Seneste nyheder

    10:53 Coloplasts topchef har koldt vand i blodet omkring mulig amerikansk told
    10:45 Riksbanken-chef: Renten er formentlig sænket tilstrækkeligt nu
    10:07 Bavarian Nordic arbejder for at undgå overraskelser efter aktiechok
    10:05 Coloplast-topchef: Fornuftig start på året - kan med lidt held indhente det tabte i Urologi
    09:29 Tyske Infineon overgår forventninger og stiger markant
    09:24 Britisk alkoholproducent dropper langsigtede vækstforventninger efter ny toldkrig
    09:21 Aktier/åbning: Bavarian får store klø efter skuffende prognose i atter rød åbning
    09:00 GN klar med to store lanceringer i hoveddivisionerne: Forventningerne er høje
    08:59 DSV/Sydbank: Ser aktien underperforme tirsdsag efter regnskab med skuffelser
    08:52 Obligationer/åbning: Lette rentestigninger fra start efter toldudskydelser
    08:49 DSV OVERBLIK Q4: Leverer skuffende prognose og driftsindtjening
    08:40 Coloplast-analytiker: Plusser og minusser i udramatisk kvartal uden stor kurspåvirkning
    08:32 DSV's prognoseinterval lander under analytikernes forventning
    08:17 Aktier/tendens: DSV og Coloplast i regnskabsfokus mens handelsbekymringer atter blusser op
    08:00 Coloplast Q1: Rammer lidt over forventning på organisk vækst og driften
    07:42 Aktiefutures dykker på kinesisk modtold på amerikanske varer
    07:25 Råvarer: Olipriserne falder på USA's toldpause mod Mexico og Canada
    07:13 Obligationer/tendens: Lette rentestigninger i vente efter toldudskydelser
    06:54 Schweizisk storbank slår forventningerne
    06:49 Asien: Amerikansk told kapper toppen af ellers stærk udvikling