Demant køber dansk detailkæde af rivalen GN

Udgivet den 20-08-2024  |  kl. 10:31  |  
GN Store Nord - Bygning + flag

Det danske høresundhedsselskab overtager hørekæden Dansk Hørecenter (DHC) fra rivalen GN.

Det fremgår af meddelelser fra de to aktører tirsdag formiddag.

Dansk Hørecenter har været på GN's hænder siden 2013, men selskabets strategi om ikke at involvere sig i detailleddet tilsiger, at et frasalg giver bedst mening for selskabet.

Omvendt er Demants strategi at vokse i detailleddet og gerne gennem opkøb, hvorfor overtagelsen af DHC passer som fod i hose i den sammenhæng.

Ifølge GN stod DHC's omsætning på detailområdet for omkring 1 pct. af den samlede omsætning i Hearing-divisionen sidste år, mens engrossalget til kæden var ubetydeligt.

Salget vil derfor heller ikke ændre på de finansielle forventninger til 2024, oplyses det.

For Demant betyder overtagelsen af DHC en tæt på fordobling af tilstedeværelsen i detailleddet i Danmark, hvor selskabet i forvejen gennem Audika Danmark har 42 butikker og godt 100 medarbejdere herhjemme, mens DHC sidder på 36 klinikker og 80 ansatte i Danmark.

- Hermed når Audika Danmark en størrelse, hvor betydelige stordriftsfordele vil opstå. Kunderne vil få glæde af et endnu større netværk af høreklinikker på tværs af landet, når de har brug for audiologisk rådgivning og service - og samtlige kunder kan i fremtiden nyde godt af den fremragende lydkvalitet fra det velkendte Oticon-brand og dets nyeste premium-produkt, Oticon Intent, skriver Demant blandt andet i sin meddelelse.

Transaktionen ventes gennemført den 2. september, og herefter vil Audika Danmark iværksætte en strategisk gennemgang af den samlede forretning for at sikre den bedst mulige struktur fremover.

På kort sigt fortsætter Audika Danmark og DHC som selvstændige kæder, men det er umiddelbart planen, at det fortsættende brand vil blive Audika Danmark, ligesom GN's produkter gradvist skal udfases fra DHC's butikker og i højere grad erstattes af Demants egne høreapparater.

Prisen for overtagelsen oplyses ikke af de to parter.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

10:16 DSV får løftet kursmålet til 2200 kr. hos svensk storbank
09:21 Sampo-aktien handles nu også i København
09:19 Danske storbanker enige om aftenens rentegyser i USA: Markedet har for høje forventninger
09:11 Aktier/åbning: Novo trækker C25 ned efter udsigt til prisforhandlinger for topsællert
08:55 DSV før løftet kursmålet til 2200 kr. hos svensk storbank
08:46 Danske høreapparataktier får sænke kurasmål hos fransk finanshus
08:37 Obligationer/åbning: Renterne kører sidelæns - al opmærksomhed er på Federal Reserve
08:24 Aktier/tendens: Novo styrer mod kursfald i ventet negativ åbning
08:08 Nordex får tysk mølleordre på 68 megawatt
07:08 Råvarer: Oliepriser stabiliseres efter to dage med stigninger op til rentemelding i USA
07:03 Obligationer/tendens: Stilhed før stormen - markedet træder vande frem til rentemelding
06:44 Asien: Tokyo vender rundt mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:39 Mærsk får sænket kursmålet med 13 pct. hos britisk storbank
06:34 Microsoft og Blackrock går sammen om kæmpe investeringer i kunstig intelligens
06:34 Stor aktie post i ISS skifter ejer - Henrik Lind bliver storaktionær
06:34 Novo forudser Ozempic kommer med i næste prisforhandling i USA
06:34 Novo faldt i USA- handel: Direktør spår Ozempic kommer med i prisforhandling i USA
06:32 Asien: Tokyo går enegang mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:32 Valuta: Amerikansk rentemøde lægger låg over dollar-bevægelser
06:32 USA/T-bond: Renten kravlede højere inden centralbanken melder ud