Demant snupper markedsandele hos amerikanske veteraner fra Sonova

Udgivet den 17-01-2025  |  kl. 07:43  |  
Arkiv: Foto

Demant vandt pænt frem i den offentlige amerikanske salgskanal, Veterans Affairs (VA), der tilpasser høreapparater til militærveteraner, i december.

Markedsandelene blev hentet fra primært schweiziske Sonova, der tabte markedsandele efter fremgangen i november, hvor verdens største høreapparatproducent blev hjulpet af lanceringen af de nye topprodukter, Phonak Infinio og Phonak Sphere Infinio.

Demants markedsandel - målt på andelen af det samlede salg - gik i december frem til 19,7 pct. fra 18,7 pct. i november, mens den danske kollega GN fastholdt sin markedsandel på 9,6 pct.

Sonovas markedsandel faldt til 49,9 pct. i december fra 51,5 pct. måneden forinden.

Det privatejede amerikanske selskab Starkey så sin markedsandel stige til 14,9 pct. fra 14,6 pct., mens WS Audiologys markedsandel blev øget til 6,8 pct. fra 6,7 pct.

Overblik over fordelingen af markedsandele hos VA - målt på andelen af det samlede salg:

% Nov '23 Dec '23: Jan '24: Feb '24: Mar '24: April '24: Maj '24: Juni '24: Juli '24: Aug '24: Sep '24: Okt '24: Nov '24: Dec '24
GN 9,35 9,71 9,91 9,44 9,14 8,56 11,4 10,6 10,3 10,2 9,9 10,6 9,6 9,6
Demant 18,04 18,50 18,26 17,79 17,93 16,59 20,3 18,6 18,4 18,9 19,3 19,1 17,6 18,7
WS Audiology 7,04 6,75 6,90 6,87 7,15 7,20 6,9 6,6 6,8 6,6 7,0 7,1 6,7 6,8
Sonova 51,89 51,75 51,49 52,21 52,04 53,31 48,1 50,3 50,3 50,1 49,6 48,8 51,5 49,9
Starkey 13,68 13,29 13,44 13,64 13,74 14,34 13,3 14,0 14,2 14,1 14,2 14,4 14,6 14,9

Oversigt over det samlede salg af høreapparater og trådløse høresystemer de seneste måneder:

Mio. dollar Nov '23: Dec '23: Jan '24: Feb '24: Mar '24: April '24: Maj '24: Juni '24: Juli '24: Aug '24: Sep '24: Okt '24: Nov '24: Dec '24
GN 3,60 3,34 3,39 3,67 3,60 3,43 4,92 3,76 4,16 4,19 3,72 4,12 3,66 3,43
Demant 6,95 6,36 7,22 6,91 7,07 6,65 8,78 6,58 7,39 7,75 7,27 7,47 6,73 6,63
WS Audiology 2,71 2,32 2,73 2,67 2,82 2,89 3,00 2,32 2,73 2,72 2,65 2,76 2,57 2,43
Sonova 19,99 17,80 20,35 20,30 20,51 21,37 20,81 17,82 20,26 20,49 18,64 19,07 19,65 17,75
Starkey 5,27 4,57 5,31 5,30 5,42 5,75 5,76 4,95 5,71 5,78 5,34 5,64 5,57 5,30
Samlet 38,52 34,38 39,53 38,85 39,42 40,09 43,29 35,45 40,26 40,92 37,62 39,06 38,18 36,64

Kilde: VA

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

09:24 Rio Tinto og Glencore diskuterer angiveligt mulighed for at slå pjalterne sammen
09:16 Aktier/åbning: Ørsted stryger til tops - Mærsk-aktierne får baghjul
09:07 ISS sikrer sig to aftaler i 100 mio. kr.-klassen
08:58 Obligationer/åbning: Renten tager mindre dyk frem mod amerikansk industriproduktion
08:49 Netcompany sænkes til "hold" af Jyske Bank: Ser ikke 2025-prognose som en trigger
08:44 Pandora spås større potentiale hos Citi: Er blevet et meget mere robust og attraktivt aktiv
08:17 Netcompany sænkes til "hold" af Jyske Bank: Ser ikke 2025-prognose som en trigger
08:04 Vigtigt rateindeks for Mærsk fortsætter nedturen med endnu et dyk
07:43 Demant snupper markedsandele hos amerikanske veteraner fra Sonova
07:41 Aktier/tendens: Pandora i fokus efter analyseros i ventet forsigtig start
07:27 Ørsted får lavere kursmål hos RBC
07:01 Obligationer/tendens: Flad start på dagen i vente frem mod Trumps indsættelse
06:50 Ørsted får købanbefaling hos ABG
06:47 Råvarer: Olieprisen på vej mod fjerde uge i træk med fremgang
06:39 Asien: Asiatiske aktiebørser taber pusten
06:35 Blackrock ser end ikke solide regnskaber blive belønnet stort
06:34 Kinesisk detailsalg overrasker positivt og industriproduktionen viser gode takter
06:34 Kinas økonomiske vækst i 2024 var en af de ringeste i tre årtier
06:34 Pandora har fået løftet kursmålet hos to store amerikanske børshuse
06:34 Carlsbergs kursmålet sænkes til 900 kr. fra 950 kr. hos ABG - "køb" gentages