Demant udnævner Anne-Karen Hunt som ny chef for Diagnostics
(Korrektion: Rettet i andet afsnit til ledelsen i stedet for direktion)
Demant har udpeget Anne-Karen Hunt som ny chef for sit forretningsområde Diagnostics.
Samtidig indtræder den nye chef, der formelt får titlen president i Diagnostics, i ledelsen i Demant, skriver selskabet i en meddelelse mandag.
Anne-Karen Hunt, der kommer fra Tyskland, overtager ansvaret for forretningsområdet fra Demants finansdirektør, René Schneider, der siden april 2023 har været midlertidigt indsat i rollen.
Den nye Diagnostics-chef har de seneste 20 år arbejdet for flere internationale medicoselskaber. Senest har hun været ansat i GE Healthcare som direktør for Ultrasound International-forretningen.
- Jeg glæder mig til at blive en del af Demant. Kombinationen af en virksomhed med et ægte engagement i høresundhed, et stærkt formål om at lette livet for mennesker med høretaget og en lang historik med lønsom vækst er meget interessant for mig, siger Anne-Karen Hunt.
- I løbet af min karriere har jeg altid haft fokus på at forstå kunders behov som fundamentet for udvikling af forretningsstrategi, og jeg ser frem til at lære Diagnostics-forretningen bedre at kende og bidrage til dens fortsatte udvikling og succes, fortsætter hun.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›