Demants topchef: Vores 2024-prognose er stadig ambitiøs trods lavere vækstgear

Udgivet den 06-02-2024  |  kl. 06:34  |  
Arkiv: Foto

Demant skal stadig vinde markedsandele i løbet af 2024, hvor udviklingen fortsat ventes at være positiv i Hearing Healthcare-afdelingen, der efter planen bliver den eneste tilbageværende i selskabet i løbet af året.

Sådan lyder det fra Søren Nielsen, der er administrerende direktør for Demant, efter mandag aftens årsregnskab, der blev sluppet tidligt, fordi selskabet samtidig løftede sløret for, at der kan være et salg af Communications-divisionen undervejs.

- Der er ingen tvivl om, at vi lavede et fantastisk godt 2023, hvor høreapparatforretningen leverede en organisk vækst på over 20 pct. Nu er forventningerne til 2024 en anelse lavere, men de er stadig ambitiøse, og vi skal ud at vinde markedsandele, siger Søren Nielsen til MarketWire efter regnskabet.

Og det er blandt andet en helt ny produktplatform, Oticon Intent, som skal være med til at trække læsset.

Den nye platform lanceres i løbet af februar og afløser det meget succesfulde Oticon Real, der ellers blot har 12 måneder på bagen.

- Ud over ventet fortsat bred vækst skal den helt nye produktplatform være med til at give vækst, siger Søren Nielsen.

Demant venter i 2024 en organisk vækst på 4-8 pct. samt et driftsoverskud før renter og skat (EBIT) på 4600-5000 mio. kr. for Hearing Healthcare-forretningen, der altså efter planen bliver den tilbageværende aktivitet.

Hvis man måler på midtpunktet af intervallerne, er prognosen dermed også bedre end ventet blandt analytikerne, når det kommer til væksten.

Analytikerne venter ifølge estimater indsamlet af Demant selv inden årsregnskabet venter en organisk vækst på 5,5 pct. for Hearing Healthcare i år samt et driftsresultat (EBIT) på 4808 mio. kr.

Midtpunkterne af Demants prognose er en organisk vækst på 6 pct. og et driftsoverskud på 4800 mio. kr.

I 2023 nåede Demant en organisk vækst på 12 pct. og et driftsoverskud (EBIT) på 4148 mio. kr., hvilket i øvrigt var rekord for selskabet.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Siemens Energy endte i rekord efter AI-løfte fra Trump
17:08 Onsdagens aktier: Ørsted fortsatte nedturen i let rødt C25
17:06 Onsdagens obligationer: Renten endte fladt på trods af ECB-taler
16:22 Ny tiårig statsobligation bliver den toneangivende til februar
16:11 Italiensk NKT-konkurrent i rekord på aflyst ameikansk fabriksprojekt
16:00 Goldman om Ørsted: Nyt tilbageslag kan være på vej
15:51 USA/åbning: Netflix fører an i bred tech-optur
15:42 Amerikansk forbrugsvaregigant i hopla på ødsle forbrugere
14:38 USA/tendens: Netflix tager fokus med vild kundehøst i ventet grøn åbning
14:08 Vestas og Ørsted er blandt seks danske selskaber på bæredygtig liste
13:29 Europa/aktier: Indeks på rekordkurs med svensk AI-selskab i top
13:17 Siemens Energy er flyvende på undervurderede muligheder inden for gasdrevne AI-datacentre
12:32 Genmab-partners salg af guldæg lever op til seneste prognose
12:16 Vestas får milliardordre i Ukraine
11:39 Obligationer/middag: Renten bevæger sig sidelæns før Lagarde går på talerstolen i Davos
11:38 Aktier/middag: Novo tager fronten i grønt C25 mens Ørsted fortsætter nedtur
10:28 ECB's Lagarde afviser at være bagud med rentenedsættelserne
10:23 DFDS-topchef: Kapacitet i Middelhavet skal tilpasses - ser nettooverskud nær breakeven i 2025
09:30 H+H er ifølge Danske Bank en opkøbskandidat: Hæver anbefaling til "køb"
09:27 Aktier/åbning: Grøn åbning med Novo Nordisk i top - DFDS i stiv kuling efter melding