Den boligøkonomiske valgkamp

Udgivet den 14-11-2021  |  kl. 06:00  |  
OPDATERET pressefoto af Mikkel Høgh maj 2021

Indblik er i denne uge skrevet af Mikkel Høegh, Boligøkonom i Jyske Bank.

Den kommunale valgkamp spidser til, det er nu slutspurten skal sættes ind i kampen om borgmesterkæderne. På tirsdag åbner valgstederne, og krydset skal sættes på den lokale stemmeseddel. Et kryds der faktisk har ganske stort boligøkonomisk potentiale.

Det er lokalpolitikerne, der dels skal levere på opførelsen af mere klimavenligt byggeri, og dels spiller lokalpolitikerne en afgørende rolle i ambitionerne om at opføre flere billige boliger.

Over årene er det ad flere omgange lykkedes visse steder i landet at vinde en valgkamp på at love flere billige boliger. Det forsøges også i denne valgkamp.

Et valgløfte, der er svært et opfylde

Problemet er bare, at det er en vanskelig strategi at levere på, når borgmesterkæden tynger om halsen. De billige boliger er ikke sådan at stampe op af jorden, idet byggemoden jord er en mangelvare og dermed også en dyr vare.

Det betyder, at man meget hurtigt når loftet for opførelsesomkostninger i forhold til at opføre almennyttigt byggeri. Så enten skal man gå på kompromis med kvaliteten af byggeriet og dermed risikere at skabe morgendagens ghettoer. Alternativt skal man gå på kompromis med beliggenheden, og dermed rammer man måske ikke målgruppen.

Der er ingen tvivl om, at der skal bygges mere i de store byer, hvis ikke vi i al evighed skal diskutere boligbobler, hver gang boliglånsrenten falder. Det er dog lettere sagt end gjort, når det kommer til den praktiske opførelse.

Skal man bygge i byerne, er der tre ting, man kan gøre. Man kan bygge i højden, byfortætte eller gå på hugst i byernes rekreative områder. Ingen af disse løsninger er særlig velegnet til at erobre dagsordenen i en valgkamp. Det kræver i hvert fald politisk mod.

Magten ligger hos medianvælgeren

Udfordringen opstår, fordi den politiske magt ligger hos medianvælgeren. Denne vælger vil typisk være en boligejer eller andelshaver, der tilsammen er de mest udbredte boligformer. Disse vælgere kan nok synes om, at der skal bygges flere billige boliger i byerne, så politimanden, sygeplejersken med flere også har mulighed for at bosætte sig i byerne.

Det skal bare ikke ske ved, at der opføres en masse nye, billige boliger i ens egen baghave. Enten ved at der bygges højt, at det arkitektoniske landskab ændrer sig, at det rekreative område tæt på ens bolig forsvinder, eller at der bliver større kamp om parkeringspladserne i nærområdet.

Alt sammen noget, der er med til at forringe værdien af vælgerens nuværende bolig. Dermed vil medianvælgeren, der er etableret på boligmarkedet, have et ganske betydeligt økonomisk incitament til at bremse nybyggeri i eget lokalområde og modsætte sig ændringer i lokalplanerne.

Faktisk vil de have incitament til decideret at modsætte sig udvidelse af boligmassen, da det i takt med befolkningstilvæksten vil give større prisstigninger på deres nuværende bolig.

Det at dem, der er inde på boligmarkedet, er stærkere end dem, der står uden for boligmarkedet målt på den politiske kraft, betyder, at det bliver uhyre vanskeligt at levere flere billige boliger. Det viser historiske erfaringer.

De gange det er forsøgt, er der blevet opført væsentligt færre boliger end lovet. Dermed har strategien ikke rigtig haft effekt på boligmarkedet, hverken i forhold til at afbøde det store boligbehov ej heller i forhold til at dæmpe prisudviklingen på allerede opførte boliger.

The post Den boligøkonomiske valgkamp first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

08:19 Aktier/tendens: Høgeagtig prognose fra Federal Reserve kan tynge stemningen
08:10 Goldman Sachs ser amerikansk aktiekorrektion forude
07:35 Råvarer: Oliepriserne falder på bekymringer om væksten i USA
07:11 Mærsk: Sådan går det de asiatiske peers torsdag
06:55 Obligationer/tendens: Muligt rentehop fra start - nye inflationstal i fokus
06:45 Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj
06:43 Houthierne forårsager alvorlig skade på græsk skib
06:33 Asien: Elbilproducenter trækker op i let positivt marked - Japan bakker inden rentemøde
06:33 Federal Reserve regner med blot en enkelt rentesænkning i 2024
06:33 SEB ser 20 pct.s potentiale i Unibrew og hæver kursmålet
06:32 Valuta: Dollar genvinder noget af det tabte efter udsigt til én rentenedsættelse fra Fed
06:32 USA/T-bond: Rentefald efter lave forbrugerpriser - Fed sendte dem lidt op igen
06:32 USA/lukning: Masser af rekorder - Apple, Nvidia og Microsoft i nye toppe
06:30 Kalender med link - torsdag den 13. juni
17:54 Europa/aktier: Afkølet inflation sendte ejendoms- og it-aktier kraftigt i vejret
17:47 Apple sætter sig igen på tronen som verdens største
17:04 Onsdagens aktier: Banker og rentefølsomme aktier festede efter inflationstal
17:01 Onsdagens obligationer: Kraftigt rentefald efter lavere end ventet inflation
16:59 Belgisk underleverandør nedjusterer: Advarer om at markedet for elbiler bremser op
16:31 ECB's vicechef om renteudsigterne: Når du er i et mørkt rum, må du være meget forsigtig