Den norske oliefond har investeret i 42 danske aktier

Udgivet den 04-03-2008  |  kl. 16:47  |  

Den norske stats oliefond rundede med udgangen af sidste år 2.000 mia. norske kr. (cirka 1.900 mia. danske kr.).

Den statslige oliefond blev lavet i 1990, og den anvender indtægterne fra de norske olie- og gasforekomster til at investere i bl.a. udenlandske værdipapirer for at sikre nordmændenens fremtidige pensioner.

Oliefonden har øget deres aktieinvesteringer fra 40 til 60 pct. - det betyder, at de har øget antallet af selskaber de investerer i fra cirka 3.500 til 7.000.

Og blandt dem finder man også 42 danske aktier.

De største danske investeringer er Novo Nordisk, Danske Bank, A.P. Møller Mærsk og Vestas. Oliefonden har placeret for omkring en mia. norske kroner i hver af de selskaber.

Derefter følger Novozymes, Jyske Bank, Lundbeck og FLSmidth, som den norske fond har investeret over 100 mio. norske kroner i (pr. aktie).

Den mindste investering i en dansk aktie er BioMar med ca. 2,5 mio. norske kroner.

Af Claus Stolbjerg, csh@netposten.dk

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder