Derfor vælger de store firmaer København
Hvorfor placerer verdensfirmaer som Nokia, Microsoft og Dell store globale business-centre i København? Fordi danskernes særheder gør dem alle pengene værd, lyder svaret i Berlingske Nyhedsmagasin, der nævner human kapital, specialiseret viden og gode it-kundskaber som danskernes styrker.
- På trods af danskerne arbejder færre timer, er de mere produktive. Det viser sig desuden i mængden af profit vi kan skabe per time. Den er tre gange højere her, hvor vi har en bedre uddannet og mere motiveret arbejdsstyrke, forklarer Pete George, der har ansvaret for amerikanske CSCs nordiske aktiviteter og 2700 ansatte i Danmark.