Det amerikanske boligsalg skrumpede uventet i september
Salget af eksisterende boliger i USA udviklede sig svagere end ventet i september, da der blev solgt 3,84 mio. boliger ifølge sæsonjusterede, annualiserede tal fra den amerikanske ejendomsmæglerforening.
Det var samtidig et fald på 1 pct. i forhold til måneden før.
Ifølge Bloomberg News var der ventet et salg på 3,88 mio. boliger, svarende til en stigning på 0,5 pct. på månedsbasis.
Tallet er dog kendt for at være meget volatilt og kan svinge uventet fra måned til måned. Det ses også ved, at tallet fra forrige måned er revideret op til 3,88 mio. i august mod oprindelige 3,86 mio.
.\\˙ MarketWire