Det er ikke altid let at dele gæld

Indblik er i denne uge skrevet af advokat Helle Larsen fra Advokathuset Helle Larsen A/S. 

Selvom det er uromantisk og måske lidt kejtet for ugifte samlevere at tale om, så sørg for at få drøftet økonomi, når I flytter sammen. For det kan ske, at jeres samliv ikke varer hele livet, og der kan under alle omstændigheder være udfordringer, når den ene af jer dør.

Lad mig begynde med at fortælle en lille historie. To mennesker møder hinanden. De flytter sammen.

Den ene ejer det hus, som de skal leve sammen i. Den anden medbringer en gæld fra tidligere.

Parret bor sammen i en del år. For at få plads til den sammenbragte børneflok har de i mellemtiden lavet en tilbygning og fået nyt tag på huset, som den ene part ejede.

Da kreditforeningen skal vurdere økonomien i tilbygning og renovering, kræver de, at også samleveren skal skrive under, som medhæftende medskyldner. Det nye lån bliver tinglyst i huset, som den ene samlever ejer.

Parret har i perioder af deres tid sammen haft en lidt stram økonomi. Den indflyttende samlevers gæld fra tidligere tynger, særligt fordi en del af lånene er med høje renter. Parret taler derfor med banken, der gerne vil lægge lånene om til en billigere rente. Men banken stiller krav om, at begge samlevere står inde for lånet.

På den måde får parret stille og roligt blandet deres økonomier sammen.

Ingen klare regler

Efter nogle år sammen må begge parter dog erkende, at samlivet ikke fungerer. De er ikke gift.

De har gæld sammen, men de ejer ikke hus eller øvrige aktiver sammen.

Ifølge lovgivningen er ingen af kreditorerne forpligtet til at medvirke til at splitte gælden op. Hverken skifteretten eller civilretten kan træffe afgørelse om en opdeling af, hvem der hæfter overfor kreditorerne, men kan kun tage stilling til den indbyrdes fordeling.

Sagt på en anden måde: kreditor kan ikke pålægges at splitte gælden op, men I kan aftale eller få en afgørelse om, hvem der i det indbyrdes forhold skal betale. Sådan en afgørelse giver dog ikke sikkerhed for, at den forpligtede kan eller vil betale.

Den fraflyttende samlever, som ikke var medejer af huset, men som hænger på en del af lånet til tilbygning og renovering, kan kun slippe for sin forpligtelse, hvis kreditforeningen accepterer det. Samtidig kan denne part, der jo ikke er medejer af huset, ikke træffe afgørelse om huset. Hverken i forbindelse med salg, vedligeholdelse eller anvendelse.

Når det verbale slagsmål begynder

Denne part i forholdet må derfor leve med at hæfte solidarisk og fuldstændigt for gælden til kreditforeningen. Derudover får parret så slagsmålet om, hvem der skal betale til lånet, og hvordan rentefradraget skal fordeles, hvis ikke begge betaler til afvikling af lånet.

Og så har vi situationen, hvor argumenterne begynder at flyve gennem luften:

"Det er dit hus, det er dig, der bliver boende, jeg betaler ikke en øre mere..."

"Ja, det er mit hus, men vi byggede om, så også dine børn kunne have et hjem. Desuden var renoveringen nødvendig, for at huset overhovedet forsat kunne være anvendeligt."

Alt imens parret diskuterer, blander kreditforeningen sig også i slagsmålet:

"Vi frigør ikke den fraflyttende, for nu er den blivende parts økonomi så klemt, at vi hellere vil have to debitorer end en, hvis huset skulle blive solgt uden fuld dækning til os."

Dertil kommer, at økonomien får bølgerne til at gå endnu højere.

"Det var jo din gamle gæld, der blev lagt om, så renten blev lavere. Jeg vil ikke hæfte for lånet."

"Hvis jeg skal hæfte for lånet i dit hus, skal du også hæfte for dette lån."

Alt imens banken siger:

"Vi frigør ingen fra gælden, og vi splitter heller ikke gælden op i to dele, men vi tager det roligt, for vi har sikkerhed i et ejerpantebrev med pant i huset."

Tænk jer om, inden I optager lån sammen

Den part i forholdet, der ejer huset, stiller på den måde sikkerhed for hele gælden. Og hvis denne part ikke betaler, kommer huset på tvangsauktion med et tab, og dermed hæfter begge parter i forholdet for tabet.

Betaler husejeren lånene ud, får den pågældende et regreskrav mod sin tidligere samlever. Værdien af det afhænger om denne samlever faktisk kan betale.

Jeg vil skåne læserne for en gennemgang af manglerne i systemet til inddrivelse af privates tilgodehavender, men blot sige, at det er ikke sikkert, at det kan lykkes at inddrive beløbet, hvis den tidligere samlever ikke kan – eller ikke vil betale.

Derfor tænk jer om, inden I begynder at optage lån sammen, og søg rådgiving hos andre end kun kreditgivere.

Ugifte samlevende har ikke et formuefællesskab, som ægtefæller har. Det betyder, at ugifte samlevende hele tiden skal være opmærksomme på, om og hvordan de vil indrette deres økonomi, både med hensyn til ejerforhold, gældsforhold og fordeling af de løbende udgifter.