Det næste grønne fokus i shipping: Mærsk og investor ser biodiversitet kravle op ad stigen

Udgivet den 23-05-2024  |  kl. 17:23  |  
Maersk Line

I lang tid har klimakrisen og CO2-udledning trukket overskrifterne, når der tales om grøn omstilling i shippingsektoren, men nu begynder ordet biodiversitet at vinde frem.

Det er budskabet fra flere aktører, herunder A.P. Møller-Mærsk, der er på scenen i forbindelse med Danske Rederiers årsdag i København torsdag.

- Det er en dagsorden, som vi ser vokse, siger Lena Serpa, der er chef for bæredygtighed og ESG hos A.P. Møller-Mærsk.

Hun melder om stigende opmærksomhed inden for forskningen samt et stigende fokus blandt kunder og investorer.

- Vi får krav fra investorerne, og vi mærker det fra kunderne. Vi ser i høj grad en bevægelse i forhold til den globale regulering. Der begynder at være større opmærksomhed i offentligheden og et større skred i forhold til at få fastlagt en ramme for, at det er et problem, og hvad kan vi gøre ved det, konstaterer hun.

- Vi står der, hvor vi er ved at lave nogle mere nogle mere strukturerede analyser, så vi ved, hvor vi har den største påvirkning, og hvor vi skal sætte ind, lyder det videre.

Faktum er nemlig, at det stigende fokus fortsat er i den spæde start. Regulering og rapportering inden fra biodiversitet er også fortsat komplekst og ved at blive fastlagt. Fra scenen fremhæves, at klimarapportering ofte opgøres i CO2-udledning, mens der inden for biodervisitet kan skrues på en række parametre.

- Der findes allerede i dag regler, som vi følger. Under IMO (FN's klimaorgan, red.) er der regler for ballastvand, der er sejlruter og andre områder, og alt det følger vi selvfølgelig. Derudover ser vi på, hvor vi kan have en positiv påvirkning. Eksempelvis ved at samarbejde med forskningsinstitutioner udnytte vores skibe til at skaffe noget af den data om havmiljøet, som vi mangler. Også i forhold til vejrtjenester, siger hun.

Malene Bason, partner hos den danske kapitalforvalter Curo Capital, melder om en stigende interesse blandt investorer, selv om den fortsat befinder sig i den spæde start. Hun fremhæver desuden, at fokus på biodiversitet er en måde at skille sig ud i mængden blandt virksomheder - og at det på sigt kan blive en risiko, hvis ikke man tager det seriøst.

- Biodiversitetskrisen er kæmpe risiko for den enkelte virksomhed. 30-40 pct. af det børsnoterede aktiemarked er afhængig af biodiversitet. Så for mig med et investorperspektiv, så er det sådan, at når jeg ser en virksomhed, der ikke forholder sig til biodiversitet, så ser jeg en risiko, jeg ikke har afdækket, ligesom jeg ser på andre risici, når jeg laver en finansiel vurdering, siger Malene Bason fra scenen.

- Som virksomhed ved jeg godt, at det er komplekst, men det vil gavne dem at tage hånd om. På sigt - hvis den ene har en lavere risiko end den anden, fordi den har forholdt sig til biodiversitet, så vil kapitalen jo flyde derhen, konstaterer hun.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:50 Apple ventes sigtet i EU under lovgivning mod Big Tech
17:49 Europa/lukning: Bøllebank til franske og italienske aktier i dybrødt marked
17:27 Novo Nordisk finder ny chef for investor relations fra egne rækker
17:05 Fredagens aktier: Novo i rekord holdt større nedtur fra døren
17:00 Fredagens obligationer: Renterne rasede ned i riskoaverst marked
16:33 ECB's Lagarde: Vejen mod disinflation i eurozonen vil være bumpet
15:39 USA/åbning: Adobe svæver over rødt marked efter opjustering
15:36 USA/tendens: Adobe går mod rød strøm efter stærkt regnskab og opjustering
15:35 Valuta: Investorerne søger ly for politisk usikkerhed i sikre havne
15:35 Europa/aktier: Bekymret marked styrer mod værste uge siden oktober - franske banker i bund
15:35 Aktier/middag: Mærsk og Zealand holder sig oven vande på rød dag med faldende renter
15:35 Obligationer/middag: Renten siver efter hæsblæsende uge
09:45 Vestas får sat underskrifter på kæmpe havmølleordre på 660 megawatt
09:41 Obligationer/åbning: Dramatisk renteuge byder på nye rentefald fredag
09:39 Jyske Bank: Motorskader lægger pres på forsikrigsselskabernes erstatningsprocent
09:38 Vestas får sat underskrifter på kæmpe havmølleordre på 660 megawatt
09:23 Aktier/åbning: Mærsk og Zealand tager toppen på grøn fredag
09:06 Mærsk kan se spotraterne accelerere - steg 6,1 pct. i denne uge
08:59 Bank of Japans topchef ser betydelig reduktion i obligationsopkøb
08:50 Britisk supermarkedskæde leverer midt encifret salgsvækst