Deutsche Bank rammer forbi analytikernes forventninger

Udgivet den 24-10-2018  |  kl. 07:00  |  
Nordea - bygning_1

Den tyske storbank Deutsche Bank ramte en smule forbi analytikernes forventninger i årets tredje kvartal.

Banken havde indtægter på 6,2 mia. euro - svarende til 46,3 mia. kr. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News ventet 6,3 mia. euro - svarende til 47,3 mia. kr.

Resultatet er samtidig 9 pct. lavere end samme kvartal året før.

Administrerende direktør Christian Sewing mener, at banken er godt på vej mod blive rentabel.

- Med driftsindtægter på 506 mio. euro er dette resultat endnu en milepæl på vores vej til at blive en bæredygtig, rentabel bank. Vi har vores udgifter under kontrol og tilstrækkelig kapital til at vokse. Vi er på vej til at blive rentabel i 2018 - for første gang siden 2014, siger han i en meddelelse.

I 2017 tabte Deutsche 735 mio. euro på bundlinjen. I tredje kvartal i år var nettoresultatet et overskud på 229 mio. euro.

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp

Tags:  Report❯  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
3,90%
 
11/12/18

 
3,14%
 
11/12/18

 
0,50%
 
11/12/18

 
-2,98%
 
11/12/18

 
-3,76%
 
11/12/18

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder