Deutsche Bank tabte 9 mia. kr. i fjerde kvartal

Udgivet den 20-01-2014  |  kl. 07:30  |  

Deutsche Bank havde et skidt fjerde kvartal, hvor bundlinjen gav et underskud før skat på 1,2 mia. euro - eller hele 8,95 mia. kr. - og det har fået banken til at sende sit årsregnskab på gaden allerede søndag - 10 dage før den planlagte dato for offentliggørelse.

Deutsche Banks samlede indtægter faldt i fjerde kvartal med 16 pct. til 6,6 mia. euro sammenlignet med samme periode et år tidligere, men resultaterne var også særligt trukket ned af store udgifter til forskellige retssager. Deutsche Bank har således betalt godt 2,1 mia. euro (15,7 mia. kr.) i to forskellige sager.

1,4 mia. euro blev afhændet i sagen mod Federal Housing Finance Agency, hvor 18 forskellige banker er anklaget for ikke at have givet boliglåns-institutterne Fannie Mae og Freddy Mac tilstrækkelig information om visse realkreditrelaterede værdipapirer i perioden 2005-2007.

Derudover indgik Deutsche Bank også i december forlig med Europa-Kommissionen i sagerne om fælles fusk med interbank-rentesatserne Libor og Euribor. Her indvilgede den tyske storbank i at betale 725 mio. euro.

- 2013 var det andet år i træk, hvor vi investerede i bankens fremtidige vækst og maksimerede kontrollen ved at adressere retslige spørgsmål. Disse faktorer påvirkede de finansielle resultater. Ikke desto mindre var den underliggende profitabilitet blandt de højeste i det seneste årti, og vi har gjort Deutsche Bank stærkere og mere balanceret. Vi forventer, at 2014 bliver et år med fortsatte udfordringer og disciplineret implementering, men vi føler os sikre på at nå vores mål for 2015 og at levere på vores strategiske vision for Deutsche Bank, siger Jürgen Fitschen og Anshu Jain, der er administrerende direktører for Deutsche Bank, i regnskabet.

Set over hele 2013 blev Deutsche Banks resultat før skat 2,1 mia. euro - eller 154 pct. mere end i 2012. Resultatet kom i land på baggrund af samlede indtægter på 31,9 mia. euro - eller 238 mia. kr. - et fald på 5 pct. sammenlignet med 2012.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:05 Nationalbanken følger i hælene på ECB: Sænker renten med 25 basispoint
16:27 Lagarde værfer idé om at lade bitcoin indgå i centralbankers reserver af bordet
15:52 ECB-chef Lagarde om muligheden for stor rentenedsættelse: "50 blev ikke debatteret overhovedet"
15:45 USA/åbning: Især Tesla bidrager til positiv børsåbning
14:03 USA/tendens: Overvejende positive forventninger til endnu en regnskabstung handelsdag
13:38 ALK's tablet mod husstøvmideallergi får anbefaling af britisk lægemiddelråd
13:16 Europa/aktier: Stiler mod tredje rekorddag efter kavalkade af regnskaber
12:17 Obligationer/middag: Indledende rentefald udvides frem mod rentemøde
11:54 Aktier/middag: Svag opvind trods nedtur for Nordea og Ambu
11:31 DI om flad vækst i eurozonen: Giver plads til rentesænkninger fra ECB
11:15 Mærsk kan notere sig faldende priser på containerfragt
11:07 Techgiganters regnskaber får blandet modtagelse
10:58 Nordea topchef: Mindre aktietilbagekøbsprogrammer giver fleksibilitet til opkøb
10:35 ALK's tablet mod husstøvmideallergi får anbefaling af britisk lægemiddelråd
10:20 Ambus topchef er tilfreds med en stærk start på året - politisk udvikling i USA følges tæt
10:09 Tysk økonomi i backgear i fjerde kvartal
09:13 Aktier/åbning: Ambu-aktie sendes ned efter kendt regnskab - Mærsk vinder på konkurrentnyt
09:00 Lundbeck melder om positive resultater fra studie med epilepsimiddel
08:54 Obligationer/åbning: Renten dykker let frem mod ECB-møde og efter fastholdt rente i USA
08:20 Schweizisk urkoncerns overskud styrtdykker