DFDS dropper køb af tyrkiske Ekol og skærer stor luns af forventningerne

Udgivet den 01-11-2024  |  kl. 14:43  |  

DFDS dropper købsaftalen med tyrkiske Ekol Logistics, og sammen med svagere markedsvilkår får det nu rederiet til at sænke forventninger til året.

Det fremgår af en meddelelse fredag eftermiddag.

Den droppede aftale betyder, at DFDS alligevel ikke kommer til at overtage Ekol Logistics' internationale transport-netværk, som ellers blev meddelt tilbage i april.

Aftalen var betinget af flere forhold, herunder myndighedsgodkendelser, der ikke er blevet opfyldt, lyder det fra det danske selskab.

- Da visse kontraktmæssige betingelser ikke var opfyldt ved den aftalte tidsfrist, har DFDS opsagt aktiekøbsaftalen og som konsekvens gennemføres transaktionen ikke, skriver DFDS i meddelelsen.

DRIFTSRESULTATET NEDJUSTERES MED FLERE HUNDREDE MILLIONER

Transportkoncernen har samtidig forregnet sig i forhold til den økonomiske udvikling. Afmatningen i Europa beskrives som mere udbredt end tidligere forventet. Samtidig er konkurrencen på de nordeuropæiske landtransportmarkeder og fragtfærge-markedet i Middelhavet blevet skærpet, oplyser DFDS.

- De nuværende markedsforhold forventes endvidere at fortsætte resten af året, hvorimod et opsving i aktivitetsniveauet tidligere var forventet for resten af året, uddyber DFDS.

Forventningerne til driftsresultatet, EBIT, i 2024 sænkes derfor til nu 1,5-1,7 mia. kr. fra tidligere 1,7-2,1 mia. kr. Målt på midtpunktet af intervallerne svarer det til en nedjustering på 300 mio. kr.

Forventningerne til de justerede frie pengestrømme sænkes samtidig til cirka 1,2 mia. kr. fra tidligere omkring 1,5 mia. kr.

Og forventningerne til omsætningsvæksten er nu 8-10 pct. mod tidligere 8-11 pct., idet omsætning fra Ekol tidligere var inkluderet i prognosen, skriver DFDS.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Profit warning❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Dansk i top og bund af rødt marked trykket af jobtal
17:03 Fredagens obligationer: Renterne steg igen efter stærk amerikansk jobrapport
17:02 Fredagens aktier: Ambu trodsede rødt marked med kæmpe stigning efter opjustering
15:40 USA/åbning: Teknologinavne i bund efter stærke jobtal - Delta Air Lines går mod strømmen
15:26 Ambus finansdirektør: Stærk årsstart bag opjustering - fokus på kortsigtet succes og langsigtet vækst
14:43 Stærk jobrapport sender renterne i vejret og aktierne i dyndet
14:40 Efter stærk jobrapport: Økonom sår tvivl om flere rentenedsættelser i USA
14:31 USA: Jobskabelsen var klart stærkere end ventet i december
14:00 Ørsted får skåret over 20 pct. af kursmålet hos Nykredit
13:53 USA/tendens: Delta Air Lines belønnes for regnskab i nervøst marked før jobtal
13:44 Optur til apotekaktie efter bedre end forventet kvartal
13:05 B&O-topchef: Holder stand trods kinesisk nedgang forud for vigtigt strategiskifte
12:45 Europa/aktier: Britisk supermarkedskæde trækker ned i blandet marked - Ambu helt i top
12:06 Obligationer/middag: Renterne stiger fortsat frem mod imødeset arbejdsmarkedsrapport
11:33 Aktier/middag: Ambu skiller sig positivt ud efter opjustering i tæt på neutralt marked
10:35 Freetrailer indtager Ikea i Holland
09:59 Chemometec opjusterer forventningerne understøttet af salg og ordretilgang
09:19 Aktier/åbning: Ambu belønnes med tocifret kursstigning efter opjustering
09:08 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier
08:50 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier