DFDS SÆLGER OSLO-RUTEN OG SKÆRPER FOKUS PÅ TRANSPORT

Udgivet den 10-06-2024  |  kl. 07:55  |  
INVESTOR NEWS nr. 42 - 10. juni 2024
 

DFDS har i dag indgået en aftale om at sælge færgeruten Oslo-Frederikshavn-København (OFC) til Gotlandsbolaget. Aftalen forventes gennemført i oktober 2024.

OFC servicerer årligt mere end 700.000 passagerer mellem Norge og Danmark. Ruten besejles af to cruise-færger og beskæftiger lige over 800 sø- og landbaserede medarbejdere. Rutens omsætning i 2023 var DKK 0,9 mia. svarende til 3% af DFDS-koncernens samlede omsætning.

"Det er med tungt hjerte, at vi har fundet et nyt hjem til Oslo-ruten, da den har været en del af DFDS siden vores grundlæggelse i 1866 og tillige en folkekær institution i Danmark og Norge. DFDS er imidlertid i dag en europæisk transport- og logistikvirksomhed, og ruten fortjener en ny ejer, der kan fortsætte med at investere i og udvikle den store maritime oplevelse, ruten tilbyder passagerer", siger Torben Carlsen, CEO i DFDS.

Frasalget afspejler DFDS' strategiske fokus på at tilbyde transport- og logistik-løsninger gennem kombinationer af færge, vej og jernbane. Transport af passagerer på færger sammen med fragt er en kerneaktivitet for DFDS på Østersøen, mellem Holland og Storbritannien, på Den Engelske Kanal og på Gibraltarstrædet.

OFC-ruten er altovervejende en passagerrute som følge af rutens begrænsede fragtkapacitet og størrelsen af markedet for fragtfærge-services mellem rutens havne. Derudover er OFC-rutens primære kundesegment fritids- eller minikrydstogts-passagerer, hvilket adskiller den fra det fokus på transport af passagerer sammen med fragt, som kendetegner ​​DFDS' øvrige rutenetværk.

Salget af OFC omfatter de to færger, der er indsat på ruten (bygget i henholdsvis 1989 og 1994), terminal- og havneaftaler samt lige over 800 medarbejdere beskæftiget i rutedriften og støttefunktioner. DFDS vil efter indgåelse af aftalen levere visse ydelser til køber i en aftalt og begrænset periode.

Salgsprisen for OFC-ruten er omkring DKK 400 mio. Transaktionen forventes ikke at ville medføre nogen væsentlig indvirkning på resultatopgørelsen i 2024.

Transaktionens gennemførelse er underlagt sædvanlige kontraktuelle betingelser, men ikke underlagt myndighedsgodkendelser.


Kontakt

Torben Carlsen, CEO +45 33 42 32 01

Søren Brøndholt Nielsen, IR +45 33 42 33 59

Dennis Kjærsgaard Sørensen, Media +45 42 30 38 47


Om DFDS

Vi driver et transportnetværk i og omkring Europa med en omsætning på DKK 28 mia. og 14.000 heltidsansatte.

Vi transporterer varer i trailere med færge, vej og jernbane samt tilbyder komplementære og relaterede transport- og logistikløsninger.

Vi transporterer også passagerer i bil og til fods med færger på korte ruter og på ruter med overnatning.

DFDS blev grundlagt i 1866, har hovedkontor og er børsnoteret i København.


This information is subject to the disclosure requirements pursuant to Section 5-12 the Norwegian Securities Trading Act

Vedhæftet fil

DFDS_DK_NR_42_10_06_2024_SALG_OSLO_RUTEN

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

15:42 USA/åbning: Skuffelser fra Alphabet og AMD giver rød aktiestart
14:29 USA/tendens: Rød start i sigte efter skuffelser fra Alphabet og AMD
14:19 USA: ADP-rapport viser stærkere jobvækst end ventet i januar
13:46 Europa/aktier: Regnskaber fra medicinalkæmper sørger for mindre plus
12:47 Djurslands Bank leverer overskudsrekord: 2025 byder på afmatning
12:06 Obligationer/middag: Renten følger en global rentederoute før nøgletal
12:03 Vestas' topchef er positiv på landvind i USA: "2025 bliver endnu mere travlt"
11:42 Aktier/middag: Novo og Vestas belønnes mens Demant og Pandora straffes i regnskabsstorm
10:58 Ringkjøbing Landbobanks topchef ser usikkerhed dæmpe lånelysten i 2025
10:47 Vestas-topchef har planen klar: Service skal tilbage på 25 i margin over 4-8 kvartaler
10:39 Amerikanerne kan ikke får nok af Pandora
10:26 Novos topchef om nyt vægttabshåb: Skiller sig ud som et af de bedste produkter derude
10:19 Demant-topchef ser naturlig vækstmodvind i første kvartal - vil vinde markedsandele efter
10:07 Topchef: Vestas' "storyline" begynder at hænge rigtigt godt sammen
10:02 Vestas sender stærke signaler om fremtiden - kun prognose skuffer
09:36 Novos topchef om Wegovy-salg i USA: Prognosen forudsætter væsentlig stigning
09:28 Lundbeck sigter efter vækst fra driften på 5-11 pct. i 2025 - opkøb gør indhug
09:24 Vestas genåbner pengesluserne til aktionærerne: "Afspejler selvtillid og gennemsigtighed"
09:19 Pandoras topchef holder fast i langsigtede mål trods lavere end ventet 2025-prognose
09:18 Aktier/åbning: Novo Nordisk stormer frem efter god afslutning på 2024