DI: Radikale erhvervsfolk vil lempe generationsskifte

Udgivet den 22-02-1999  |  kl. 12:19  |  

København--22. februar--NetPosten--På linie med industrien og andre erhvervsrepræsentanter i regeringens generationsskifteudvalg råber formanden for Det Radikale Venstres Erhvervsudvalg, Vagn Kvist, nu også vagt i gevær ved udsigten til en skærpelse af skatten ved generationsskifte.

- Danmarks mange mindre virksomheder skaber væksten i samfundet. De udgør kernen i finansieringen af alle de goder, vi har adgang til. Det gælder ikke mindst dem, der står over for et generationsskifte. Som politikere bør vi derfor sikre gunstige vilkår for virksomheder, der skal overdrages, siger Vagn Kvist til Ugemagasinet Industrien.

Udtalelsen kommer i forbindelse med debatten om nye regler for værdiansættelse af unoterede aktier og anparter.

På baggrund af debatten har Det Radikale Venstres Erhvervsudvalg derfor taget initiativ til, at debattere de mindre virksomheders vilkår, herunder de administrative byrder og ikke mindst generationsskifteproblematikken.

- I den forbindelse mener vi, at man bør skele til de regler, der gælder i Norge og Sverige, hvor virksomhedens værdier reduceres med 70 pct., inden skatten beregnes, og hvor man dermed ikke dræner virksomheden for kapital ved en overdragelse til næste generation, siger Vagn Kvist.

Udsigten til en skærpelse af skatten ved generationsskifte affødte en heftig debat og kritik fra oppositionen. Kritikken fik i sidste uge skatteministeren til at udskyde behandlingen af forslaget. I stedet vil Ole Stavad afvente en rapport fra generationsskifteudvalget, der ser på en række generelle problematikker i forbindelse med skat og finansiering af generationsskifte, skriver DI i Ugemagasinet Industrien.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:34 Musks formue går under 400 mia. dollar for første gang i 2025 efter Tesla-dyk
06:34 Guldprisen stiger til højeste niveau efter ny tol
06:34 Sådan går det Mærsks asiatiske peers tirsdag
06:32 Asien: Told og pengepolitisk redegørelse dominerer i japansk fravær
06:32 Valuta: Marginal dollarstyrkelse efter Trumps toldtiltag
06:32 USA/T-bond: Små rentebevægelser før inflationsdata og Powells ord i Kongressen
06:32 USA/lukning: Stålproducenter skød op efter ny Trump-told mens guldpris ramte rekord
06:30 Kalender med link - tirsdag den 11. februar
17:50 Europa/lukning: Investorerne trak på skuldrene af Trump - BP i hopla
17:30 LM Wind Power lukker fabrik i Brasilien: Afskediger omkring 1000 medarbejdere
17:04 Mandagens aktier: Mærsk top toppen på feriepræget dag med nye troldtrusler
17:00 Mandagens obligationer: Donald Trump rystede igen obligationshandlerne - renten faldt
16:47 Boozt-topchef sælger aktier for 2,63 mio. kr.
15:41 USA/åbning: Stålproducenter nyder godt af forhøjet told i grøn ugestart
13:56 NKT får sænket kursmålet hos Goldman Sachs til 443 kr. fra 503 kr.
13:46 USA/tendens: Stålproducenter i fremgang efter Trums nye varslede told
13:21 McDonald's overrasker med vækst i det sammenlignelige salg trods svært hjemmemarked
12:40 Morgan Stanley: AI-hypen har spredt sig udover techsektoren
12:14 Den norske krone fortsætter opad efter uventet stigning i inflationen
12:12 Europa/aktier: BP i top på investornyt - Rockwool blander sig i bunden