Direktør i BankInvest siger op
Adm. direktør Torben A Nielsen har valgt at opsige sit job i BankInvest, idet han ikke er enig i den fremtidige strategi for koncernen.
Hvori uenighederne består, ønsker hverken bestyrelsen eller Torben A. Nielsen at komme ind på. Men BankInvest Koncernen har gennem 2011 arbejdet på en ny forretningsstrategi, der skal få toplinjen i koncernen til at vokse, forbedre produktiviteten og øge indtjeningen.
Bestyrelsesformand i BI Holding A/S Lars Møller udtaler:
- BankInvest har gennem de senere år gennemgået betydelige forandringer og blevet en mere fokuseret kapitalforvalter. Dette arbejde har været under kyndig ledelse af Torben A. Nielsen. Når der ikke mellem bestyrelse og adm. direktør længere er fuld enighed om den fremtidige strategi, har vi forståelse for Torben A. Nielsens beslutning.
Torben A. Nielsen udtaler:
- De seneste tre års arbejde med at omorganisere virksomheden og frasælge ikke kerneforretninger er gennemført med succes. Bestyrelsen og jeg er dog ikke enige om den fremtidige strategi, og derfor har jeg valgt at fratræde jobbet som adm. direktør og lade andre kræfter komme til roret.
Samtidig har udviklingen medført behov for at fokusere yderligere på koncernens omkostninger, som forventes nedbragt i de kommende år. Koncernresultatet for 1. halvår 2011 blev på kr. 20 mio. før skat (1. halvår 2010: kr. 27 mio.)
Bestyrelsen har konstitueret økonomidirektør i BankInvest, Bo Foged, 40 år som adm. direktør for BI Holding A/S og dermed BankInvest koncernen.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›