DK Trends: Er trenden sat?

Udgivet den 17-10-2010  |  kl. 08:37  |  

Er trenden sat for resten af måneden? Alle venter nu på FED og deres ny "redningspakke",og markedet forventer, det bliver fremlagt ved næste rentemøde. Endvidere er der midtvejsvalg i begyndelsen af november måned.

Skal man tro vores brødre på den anden siden af sundet, skal man ruste sig til en ny krise i 2013 - det mener Sveriges finansminister Anders Borg. Det passer jo godt til statistikken,da den positive tendens var typisk 2-4 år. Vi må se, om den svenske krystalkugle er rigtigt indstillet.

Bud-krigen om den amerikanske høreapparatproducent Otix Global fortsætter mellem GN Store Nord og William Demant. Endvidere er der høreapparatsmesse i øjeblikket, og begge selskaber oplever en positiv efterspørgsel på deres produkter. Der er etableret købssignal i William i Bollingerkanalen på dagsniveauet for 5 dage siden.

De europæiske sundhedsmyndigheder har godkendt ALK-Abellos adrenalin-pen til behandling af alvorlige og akutte allergiske reaktioner. Teknisk har aktien etableret en svagt stigende tendens og det lange glidende gennemsnit lige som en modstandslinie ved niveauet 352. Momentum på månedsniveauet har etableret en stigende tendens og aktien er brudt ud af den faldende tendens. Vi ser et langsigtet potentiale i aktie på godt 30 pct.

Lundbeck har i ugens løb meddelt, at man har indgået en kommerciel aftale med Merck. Endvidere har Lundbeck indgået et forskningssamarbejde med Genmab.

Teknisk forsøger C20 at bryde den gamle topformation fra august måned, hvor indekset testede niveauet 429,09. Den stigende tendens de sidste par dage har fået MACD til at etablere en bundformation på ugebasis, og Momemtum fortsætter den stigende tendens på ugebasis, hvilket indikerer, at markedet har en positiv hastighed. Den stigende tendens har trukket det lange glidende gennemsnit op, så det nu ligger i niveauet 405 som en støttelinie.

Det nuværende niveau i indekset var toppen tilbage i august/september måned 2008 eller/også konsolideringfasen i december 2006. RSI på ugebasis er fortsat i neutral zone, hvilket giver mulighed for yderligere stigninger i den kommende tid. Momentum på månedsniveauet er ved at bryde igennem det glidende gennemsnit i modellen - om det lykkes, ved vi først, når måneden er omme.

Udgivet af: NPinvestordk