DK: Virksomhederne solgte mindre i januar

Udgivet den 05-03-2007  |  kl. 09:34  |  

De danske virksomheder solgte lidt mindre i januar 2007 end i december 2006, hvis man måler i sæsonkorrigerede tal. Salgstallene for januar, der er baseret på virksomhedernes momsindberetninger, viser en tilbagegang på 0,6 pct. i forhold til måneden før. Den samlede sæsonkorrigerede omsætning blandt de momspligtige virksomheder var i januar 263 mia. kr.

Det oplyser Danmarks Statistik.

Salget til de danske kunder faldt med 0,9 pct. fra december til januar, mens eksportsalget var stort set uændret. Hjemmemarkedet aftager hovedparten (73 pct.) af det samlede salg.

Firmaernes samlede køb faldt næsten lige så meget som salget, nemlig 0,5 pct., fra december til januar, målt i sæsonkorrigerede tal.

I forhold til januar 2006 er virksomhedernes samlede salg i januar steget 8,0 pct. målt i faktiske tal.

Set over de seneste tre måneder (november-januar) er det sæsonkorrigerede salg steget 2,0 pct. sammenlignet med perioden august-oktober. Salget har især været stigende i branchegrupperne bygge og anlæg (4,3 pct.), finansiering og forretningsservice (4,1 pct.) og industri (2,8 pct.), mens der var et kraftigt fald i gruppen energi- og vandforsyning (-6,7 pct.).

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

15:03 Høreapparater: Håndkøbsmarked i USA bygges stadig op - Apple-interesse kan trække op
14:43 Brøndby IF ansætter Benjamin Schmedes som fodbolddirektør
14:18 USA/tendens: Presset start i sigte - Boing sendes ned på sydkoreansk flystyrt
13:49 Gubra indgår ny aftale til potentielt mere end 50 mio. dollar
13:41 Sydkorea går samtlige Boeing B737-800-fly igennem efter dødeligt uheld
13:27 Vestas modtager tre ordrer på samlet 276 MW
12:53 Europa/aktier: Lunken bølge slutter 2024 - tysk konglomerat stiger dog markant
12:08 Vestas sælger vindportefølje på 277 megawatt i Italien
12:00 Obligationer/middag: Små og snævre udsving i renten på årets sidste handelsdag
11:49 Euro styrkes mod dollar efter stigning i den spanske inflation
11:38 Aktier/middag: Fokus på renter hiver banker op - markedet ramt af lidt gevinsthjemtagning
11:19 Greenmobility rejser 15 mio. kr. efter privat udbudsrunde
11:08 Boeing falder i formarkedet efter flyulykke i Sydkorea
11:05 Lavere renter presser bankerne - men der er også lyspunkter i 2025
10:32 Realkredit Danmark med godt nyt til boligejere: Ser nu større prisstigning i 2025
09:49 Basiseffekter måske bag høj spansk inflation i december - kan spise sig selv igen i januar
09:47 ECB-medlem: Handelskrig kan få Kina til at dumpe lave priser på Europa
09:19 Aktier/åbning: Vestas i grønt på negativ sidste handelsdag i 2024 - Novo trækker ned
09:18 Spansk inflation var højere end ventet i december
08:52 Obligationer/åbning: Renterne fortsætter op på årets sidste børsdag