Amerikansk storbank: Vestas' ordreindgang højere end ventet drevet af offshore

Udgivet den 02-01-2025  |  kl. 08:32  |  
Arkiv: Foto

Efter en god slutspurt op til årsskiftet nåede vindmølleproducenten Vestas i fjerde kvartal at annoncere 6026 megawatt i nye mølleordrer.

Det er over forventningerne og drevet af havmøllekontrakter, skriver den amerikanske storbank Citi i et notat.

- Hvis man tilføjer de typiske 700-800 megawatt uannoncerede ordrer, ser de samlede ordrer ud til at være omkring 6,7-6,8 gigawatt, hvilket er over konsensusforventningerne på 5,6 gigawatt, skriver Citi.

De annoncerede ordrer var understøttet af 2,3 gigawatt offshore-ordrer, hvor konsensus lød på omkring 1 gigawatt, mens de annoncerede landmølleordrer var på 3,7 gigawatt.

- Hvis vi antager det typiske niveau på 700-800 MW uannoncerede ordrer, vil vi se et samlet antal onshore-ordrer på omkring 4,4-4,5 gigawatt mod forventet 4,9 gigawatt, lyder det endvidere fra Citi.

Det højere niveau af havmølleordrer vil også løfte den gennemsnitlige ordrepris per megawatt.

- Højere offshore betyder, at mølleprisen kan være på et godt niveau igen i fjerde kvartal efter en stærk gennemsnitspris på 1,1 mio. euro per megawatt i tredje kvartal, pointerer Citi.

Særligt de amerikanske ordrer luner på landmølledelen hos Vestas. Inklusive uannoncerede ordrer vurderer Citi, at de amerikanske landmølleordrer kan nærme sig 4 gigawatt for hele 2024.

- Selv om det er lavere end året før, vil det stadig pege på en amerikansk onshore-ordreindgang på to gange niveauet for det, der blev faktureret, og det understøtter et amerikansk opsving på trods af usikkerhed om Inflation Reduction Act (IRA), skriver Citi.

I forhold til IRA er der stor usikkerhed om, hvad Donald Trump vil - og kan - gøre i forhold til den attraktive støtteordning.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

18:04 USA/middag: Teknologikæmper fører an i aktiecomeback
17:55 Europa/lukning: Bil- og luksusaktier under pres i rød handel
17:17 Japansk bejler til US Steel vil trække USA i retten efter opkøbsblokering
17:10 Fredagens obligationer: Renten kravlede op efter tyske og amerikanske nøgletal
17:10 Fredagens aktier: Ørsted atter i hopla minimerede fald i C25-indekset
16:27 Carlsberg og Unibrew presses af forslag om skiltning med kræftrisiko på alkohol i USA
15:49 USA/åbning: US Steel får klø efter blokeret salg i ellers grøn åbning
15:22 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:59 Rivian belønnes for produktion over forventning i fjerde kvartal
14:57 USA/tendens: US Steel står til kurssmæk efter blokeret salg i ellers ventet grøn åbning
14:51 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:50 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:49 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:22 Finsk domstol afviser at frigive tankskib i sag om kabelbrud
14:11 Tørlastindeks stiger for femte dag i træk
13:35 Globale fødevarepriser faldt en smule i 2024
13:11 Europa/aktier: Bilaktier i bunden af lettere negativt marked efter tilskudsændringer i USA
12:55 Fransk brillegigant køber AI-selskab med fokus på lyd
12:04 Teslas leverancer fra Shanghai falder for første gang nogensinde
11:59 Obligationer/middag: Renten kravler en smule op på ellers rolig fredag