DK/Handelbanken venter ikke nogen bedring i ledigheden
Handelsbankens seniorøkonom Jes Asmussen skriver, at dagens arbejdsløshedstal for marts var ventet med spænding, for at se om den negative udviklingen i forrige måned var startskuddet til en mindre gunstig udvikling på arbejdsmarkedet. Heldigvis var billedet, at den relativt stabile udvikling i ledigheden er fortsat, og at stigningen i ledigheden i februar indtil videre ser ud til at have været en kortvarig forskrækkelse.
- De nye tal er således med til at dæmpe noget af den frygt for udviklingen i ledigheden der ellers opstod efter den første opgørelse af ledighedstallene for februar, og ledigheden må stadig siges at udvise relativ stor modstandsdygtighed over for de svagere økonomiske vinde som blandt andet trak dansk økonomi i recession i andet halvår 2011, skriver Jes Asmussen.
Handelsbanken mener dog ikke, at væksten i dansk økonomi befinder sig på et niveau der er foreneligt med nogen mærkbar bedring på arbejdsmarkedet. Yderligere er banken stadig af den holdning, at ledighedspilen vil have pilen opad igennem 2012, hvilket vil veje på både boligmarkedet og privatforbruget.