DK/Jyske: Svage BNP-tal viser ikke hele sandheden

Nationalregnskabet i sidste uge viste, at den danske vækst målt på bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 0,5 pct. i fjerde kvartal.

- Den hurtige konklusion på det er, at krisen er kommet tilbage til Danmark efter et par gode kvartaler, skriver seniorøkonom Niels Rønholt fra Jyske Bank i en kommentar, men mener ikke, det den rigtige konklusion.

- Tallene for fjerde kvartal er en glimrende anledning til at understrege, at den kvartalsvise udvikling i dansk BNP skal fortolkes med forsigtighed og store forbehold, anfører økonomen.

Niels Rønholt fremhæver i kommentaren den såkaldte "statistiske diskrepans", der er en regnskabsmæssig skraldespand, der lever lidt for sig selv, men ikke desto mindre kan have stor betydning for bundlinjen i nationalregnskabet.

- For fjerde kvartal er den forskellen på, om BNP steg med 0,1 pct. eller faldt 0,5 pct., oplyser økonomen, der vurderer, at privatforbruget rent faktisk viste sig bedre end længe i fjerde kvartal.

- Og renset for ekstraordinære forhold steg investeringerne pænt. Til gengæld gik luften lidt af eksporten med et marginalt fald, men efter to kvartaler med rigtig store eksportvækstrater er der ikke noget dramatisk i det, konkluderes det.

UNDERKOMPONENTER GIVER BEDST INFO

Generelt vurderer Jyske Bank-økonomen, at den største information i nationalregnskabet ligger i underkomponenterne frem for i bundlinjen, BNP.

- Går man igennem de vigtigste efterspørgselsposter i tallene for fjerde kvartal, får man et noget andet indtryk af udviklingen i dansk økonomi end den historie, som overgangen fra 0,4 pct. vækst i BNP i tredje kvartal til -0,5 pct. vækst i fjerde kvartal fortæller, skriver Niels Rønholt.

Trods det store rapporterede fald i BNP i fjerde kvartal er Jyske Bank egentlig stadig rimelig fortrøstningsfuld på dansk økonomis vegne.

- Tillidsindikatorerne ligger højt i forhold til de seneste år, og det samme er tilfældet, når vi ser til udlandet, konstateres det.

TEKNISK FORKLARING

Statistisk diskrepans fremkommer, fordi BNP definitionsmæssigt kan opgøres på to måder.

- Enten ved at måle værdiskabelsen i produktionen eller ved at måle efterspørgslen fratrukket importen. Medmindre der indtræffer et mirakel, vil man med de to tilgange komme frem til to forskellige BNP, forklarer Niels Rønholt.

De to datasæt er forskellige, og ingen af dem er helt perfekte.

Derefter afstemmer Danmarks Statistik så tallene ved at trække fra og lægge til på de poster, hvor man synes, det giver mest mening, for så at ende op med ét tal for BNP.

- Efterfølgende sæsonkorrigerer man tallene helt ned på underkomponenterne, og det betyder, at man igen ender op med, at BNP ikke giver det samme (når man lægger tallene sammen) fra produktionssiden og efterspørgselssiden. I stedet for at afstemme igen vælger man nu opgørelsen fra produktionssiden som den "rigtige" og isolerer residualet til efterspørgselssiden, som man så kalder statistisk diskrepans, forklarer Niels Rønholt.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk