DK/Nordea: Ikke forår på varmeregningen hæmmer privatforbruget
Der er ikke forår på varmeregningen, selvom det rent faktisk kalendermæssigt er forår. Det skriver Nordeas cheføkonom, Helge Pedersen, i en kommentar fredag.
- Kulden koster altså kassen. Faktisk bliver varmeregningen for denne vinter hele 5000 kr. dyrere end sidste vinter for dem, som fortsat har et oliefyr installeret derhjemme, skriver han.
Andre varmekilder som fjernvarme og naturgas oplever også stigende afgifter og priser. Men cheføkonomen har kun mulighed for at regne konkret på fyringsoliepriser og afgifter, oplyser han til Ritzau Finans.
Han fremhæver dog, at det ikke kun er den kolde vinter, som forbrugerne kan klandre for udgiftsstigningen.
- Den dækker faktisk kun halvdelen af stigningen. Prisen på fyringsolien er nemlig også steget, hvilket dog ikke skyldes, at selve olieprisen er steget, men at afgifterne (energi-afgifter og CO2-afgifter), som vi betaler på fyringsolien, har fået et ordentligt nøk i vejret, konstaterer han.
Siden begyndelsen af 2013 er de tilsammen steget med 408 kr. pr. 1000 liter, og da der også betales moms af afgifterne, er den samlede merudgift for forbrugerne på 510 kr. pr. 1000 liter fyringsolie.
Det gør selvfølgelig at der er mindre til andet forbrug.
- Tilsammen udgør afgifterne næsten halvdelen af forbrugerprisen på fyringsolien, så mens staten og olieselskaberne tjener på den kolde vinter, kan stigningen i varmeudgifterne være en medvirkende årsag til, at det stadig er så svært at få gang i detailhandlen, spekulerer Helge Pedersen.
I år, hvor varmeregningen gennemsnitligt er steget med 22 pct. - langt mere end de almindelige forbrugerpriser og lønningerne - er Helge Pedersen ret sikker på, at det får mange til at holde igen med andet forbrug â ikke mindst så længe jobusikkerheden er stor.
- Så der er bare at håbe på, at det rigtige forår snart melder sin ankomst â for afgifterne røres der ikke ved â så vi igen får frigjort lidt købekraft, og forårsfornemmelserne kan få kasseapparaterne til at klinge lystigere. Ellers er der stor risiko for, at kulden bliver liggende over dansk økonomi længe endnu, vurderer Nordeas cheføkonom.
/ritzau/FINANS
Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk