DLH overtager endnu en svensk virksomhed

Udgivet den 13-12-2007  |  kl. 16:10  |  

DLH overtager den svenske virksomhed Palma Byggrossisten AB, der har en ideel placering på det svenske forhandlermarked for pladematerialer i den nordlige del af Sverige.

Det fremgår af en børsmeddelelse torsdag.

Palma Byggrossisten AB omsætter ca. 100 mio. kr. om året og er en yderligere styrkelse af DLH’s markedsposition i Norden.

På helårsplan forventes et resultat på EBIT-niveau for den tilkøbte virksomhed Palma Byggrossisten AB på ca. 8 mio. kr. DLH-koncernens investerede kapital (NOA) ventes at vokse med ca. 65 mio. kr. i forbindelse med akkvisitionen. Idet akkvisitionen først vil være tilendebragt i 2008 vil den ikke påvirke DLH’s omsætning og resultat i 2007.

DLH har indgået aftale om køb af den 47 år gamle svenske virksomhed Palma Byggrossisten AB, Sundsvall, der ligger 400 km nord for Stockholm. Selskabet, der har 17 ansatte, beskæftiger sig med import og distribution af plader og byggematerialer til det svenske tømmerhandelsmarked fortrinsvis i området nord for Stockholm. Overtagelsen finder sted den 1. februar 2008 med forbehold for de svenske konkurrencemyndigheders godkendelse.

Palma Byggrossisten AB vil blive en del af DLH’s Træ- & Pladedivision med reference til koncernens svenske datterselskab Karl Ljungberg AB. Den hidtidige hovedaktionær og direktør Michael Adervall (52) fortsætter som leder af virksomheden.

Med akkvisitionen af Palma Byggrossisten AB fortsætter DLH udbygningen af sin position på det nordiske marked, hvor navnlig Norge og Sverige har vækstpotentiale i de kommende år. DLH opnår således alene i Sverige ved overtagelsen af Palma Byggrossisten AB en samlet årsomsætning på over 600 mio. kr.

Palma Byggrossisten AB dækker det geografisk store markedsområde nord for Stockholm, der logistikmæssigt hidtil har været svært at betjene for DLH’s nuværende aktiviteter i Sverige. Med erhvervelsen af Palma Byggrossisten AB samt en planlagt udbygning af salg til industrien i samme område, er divisionen nu veletableret med en solid placering på det samlede svenske plademarked. DLH, som traditionelt har haft en stærk position på det danske marked, har over de seneste to år gennemført en række opkøb i Norden.

Koncernen erhvervede allerede i 2005 Bohman-gruppen der bl.a. omfattede aktiviteter i Sverige og Finland. Primo 2006 fulgte den schweiziske koncern tt Timber Group, der også havde aktiviteter i Danmark (Internationalt Hårdttræ). I efteråret 2006 overtog DLH Ljungbergs med aktiviteter både i Norge og Sverige, og juni 2007 erhvervelsen af den norske Hustvedt-gruppe, det danske selskab OK Træ samt Olle Zettergren AB.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

07:22 Råvarer: Oliepriserne stiger forud for det amerikanske valg
07:20 Coloplast udvider ledelsesteamet som led i strategi
07:13 Obligationer/tendens: Amerikansk præsidentvalg bænker investorerne
07:04 Investeringsøkonom: Skuffende regnskab kan næppe undgå at blive bemærket
06:48 Asien: Stærke kinesiske data overskygger usikkerhed om amerikansk præsidentvalg
06:44 DSV kan stå med klimaregning fra opkøbet af DB Schenker
06:38 Høj kinesisk serviceaktivitet i oktober trækker hele aktiviteten op på flere måneders top
06:37 Ambu leverer lavere vækst end ventet - prognose peger også på lavere gear
06:35 Sydbank: Detailforretning lyspunktet i svagt regnskab
06:35 Stærk detailforretning begrænser skuffelsen i tredje kvartal for Demant
06:32 Asien: Stærke kinesiske data overskygger usikkerhed om amerikansk præsidentvalg
06:32 Valuta: Fokus rettes mod amerikansk præsidentvalg
06:32 USA/T-bond: Afvikling af Trump-trades før valget sænkede renter
06:32 USA/lukning: Moderate fald inden valgdag - Nvida flød ovenpå
17:55 Europa/lukning: Rygter om Burberry-salg sendte luksusaktie op i rødt europæisk marked
17:41 Stærk detailforretning begrænser skuffelsen i tredje kvartal for Demant
17:14 Demant fastholder forventingerne efter blandet tredje kvartal
17:11 Mandagens obligationer: Renter faldt en anelse før amerikansk præsidentvalg
17:03 Mandagens aktier: Medvind til Vestas og Ørsted før amerikansk valg - Carlsberg sendt ned
16:34 Optimisme over rentenedsættelser overskygger valgbekymringer - siger Citi