DLH tager til genmæle over for kritik i DR

DLH blev i DRs Søndagsmagasinet den 11. januar beskyldt for at være indblandet i ulovlig træfældning i Indonesien og Cameroun og for ikke at leve op til sin miljøpolitik. Desværre oplyste DRs Søndagsmagasinet ikke, at DLH havde tilbudt at komme i studiet for at kommentere indslaget direkte.

DLH oplyser mandag, at hvis selskabet havde fået adgang til studiet, ville man have meddelt følgende:

CAMEROUN

I indslaget beskyldes DLH for at handle med leverandører, som er ”dybt involveret i ulovlig træfældning”. Vi kan oplyse om de pågældende leverandører:

Hazim Gruppen
DLH køber ikke længere træ fra Hazim Gruppens selskaber i Cameroun. Hazim Gruppen har været ejer af to trævirksomheder i Cameroun, SFH og SFIW, som begge har stoppet aktiviteterne i 2003. DLH’s seneste indkøbskontrakter er fra juli 2003 (SFIW), og noget af dette træ blev afskibet i november/december 2003. Der går ofte lang tid fra kontraktindgåelse til afskibning. SFIW har ikke fået bøder af skovministeriet MINEF. Det andet selskab SFH fik en stor bøde i 2002, men Søndagsmagasinet glemte at fortælle, at sagen endnu ikke er afgjort ved domstolene.

COFA
DLH handler ikke længere med COFA, og de seneste indkøbskontrakter er et år gamle (januar 2003). Noget af det i januar indkøbte træ blev først afskibet i november 2003. COFA har fået en bøde af skovministeriet MINEF, men det er sket efter DLH indgik kontrakter med selskabet.

Patrice Bois
Virksomheden er p.t. leverandør til DLH. Vi har detaljerede informationer om Patrice Bois’s skovkoncessioner, og vi har bekræftelse fra skovministeriet MINEF på, at deres koncessioner er i orden og at de har betalt de lovpligtige afgifter. Selskabet fik i 2003 en bøde af MINEF for at fortsætte med at fælde træer efter deres tilladelse var udløbet. Det viste sig dog sidenhen, at skovministeriet havde glemt at sætte en udløbsdato på tilladelsen, og sagen er blevet afgjort i november 2003 med en reduceret bøde. Patrice Bois har herefter ikke noget udestående med

MINEF.
Vi skal præcisere, at alt DLH’s træ fra ovennævnte leverandører er eksporteret fra Cameroun med alle nødvendige tilladelser fra skovministeriet MINEF. Desuden kontrolleres skovhugsten i Cameroun af den internationale miljøorganisation Global Witness, hvilket har forbedret forholdene meget i de seneste år. DLH er aktiv i Cameroun med sit Good Supplier Project (GSP), d.v.s. at alle DLH’s leverandører gennemgår en intern miljøvurdering. Hvis der er leverandører, som ikke kan leve op til vores miljøkrav, forsøger vi i første omgang at få leverandøren til at forbedre sig. Hvis vi kan opnå reelle forbedringer er det til gavn for både regnskoven og DLH. Den nemme løsning er boykot, men hvad gavn har regnskoven af, at producenten blot fortsætter uændret og sælger til andre virksomheder, som ikke har en miljøpolitik?

INDONESIEN

Det er urimeligt og usmageligt at kæde tragedien på Sumatra direkte sammen med DLH’s handel med træ. Indonesiens store problemer med fattigdom, korruption og manglende myndighedskontrol kan DLH ikke tage ansvaret for, og vi har kun meget begrænsede muligheder for at påvirke situationen.

Indonesien sælger hovedparten af sit træ i den asiatiske region, og kun en mindre del når til Europa. Men de europæiske importører stiller generelt større miljøkrav end de asiatiske. Derfor ville en boykot f.eks i Europa blive en tom gestus, måske til glæde for medierne, men til skade for både skovene og befolkningen i Indonesien. Hvis vi stopper samhandelen sætter vi os uden for indflydelse og mister muligheden for at lægge pres på myndighederne og træproducenterne. DLH stiller krav til sine leverandører, men det er forkert at tro, at rene handelsmæssige initiativer kan løse alle fundamentale problemer i Indonesien.

DLH har fornylig sat sit Good Supplier Project i værk i Indonesien, og projektet indeholder en miljøvurdering af alle DLH’s leverandører med henblik på at udvælge de bedste. Det er ikke nogen nem opgave og det tager tid, bl.a. fordi DLH kun køber forarbejdede træprodukter i Indonesien, hvilket betyder at der er mange led i kæden fra skoven til det færdige træprodukt.

Det er vigtigt, at Indonesiens problemer ses i et samfundsmæssigt perspektiv, og at landets myndigheder støttes i at udføre en bedre kontrol, og der er både EU og bilaterale initiativer i gang med henblik herpå. F.eks. har den danske miljøminister taget spørgsmålet om illegale træfældninger op med sin kollega i Indonesien. Sådanne initiativer er den eneste farbare vej, hvis man skal søge en effektiv løsning på Indonesiens mange problemer.