DS: Pæne stigninger i lønsummen

Udgivet den 02-12-1998  |  kl. 10:13  |  

København--2. december--NetPosten--I den private sektor er lønsummen samlet set steget med 6,1 pct. fra 3. kvartal 1997 til 3. kvartal 1998., oplyste Danmarks Statistik onsdag. Den største stigning er sket inden for finansieringsvirksomhed mv., forretningsservice (7,5 pct.), mens der inden for bygge- og anlægsvirksomhed er sket en årlig stigning på 7,2 pct. i lønsummen. Inden for industrien er stigningen på 6,8 pct.

Udviklingen i lønsummerne fra 3. kvartal 1997 til 3. kvartal 1998 fordelt på branchegrupper svarer nogenlunde til den udvikling i beskæftigelsen af lønmodtagere, der har kunnet konstateres i beskæftigelsesopgørelsen for den private sektor på grundlag af ATP-indbetalingerne: branchegrupper med store stigninger i beskæftigelsen har generelt også haft de største stigninger i lønsummerne.

I kommunerne er den årlige stigning fra 3. kvartal 1997 til 3. kvartal 1998 på 5,4 pct., mens den er en smule mindre i amterne nemlig 5,3 pct.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder