DSB: Arriva har det nemt
DSB tager nu til genmæle i en pressemeddelelse og svarer på Arrivas angreb på DSB først på ugen.
DSB skriver, at Arrivas priser er steget i samme omfang som hos DSB.
DSB forklarer Arrivas færre forsinkelser med, at der er blevet lagt nye skinner på de fleste af de strækninger, som Arriva overtog i 2003. Desuden kører der kun ét tog i timen på de fleste af Arrivas strækninger, hvilket minimerer risikoen for, at et forsinket tog påvirker et andet tog.
Men DSB kommenterer ikke direkte Arrivas påstand om, at selskabet kan drive strækningen Århus-København til den halve pris for kunderne, nemlig 150 kr. i stedet for 300 kr.