DSM: Regnskab præget af succesfulde opkøb

Udgivet den 06-08-2013  |  kl. 09:18  |  

Det hollandske selskab DSM, der samarbejder med Novozymes inden for foderenzymer, kom lidt svagere ud af andet kvartal på omsætningen, mens indtjeningen overraskede positivt. Det viser regnskabet, som blev offentliggjort tirsdag.

DSM, der har foretaget flere opkøb inden for sin ernæringsdivision, DSM Nutrition, meldte om en omsætning for andet kvartal på 2,47 mia. euro og et EBITDA-resultat på 345 mio. kr. mod konsensus om 2,51 mia. euro og 333 mio. euro ifølge Bloomberg News. Udviklingen afspejler en salgs- og indtjeningsvækst på 9 og 19 pct. fra andet kvartal 2012.

- Vi er tilfredse med at fortælle, at det momentum, som vi så i Nutrition-forretningen i slutningen af første kvartal, er fortsat i andet kvartal. Nutrition demonstrerer med sin højere indtjening og sunde margins kvaliteten af sit brede vifte af tilbud på tværs af værdikæden, udtaler administrerende direktør Feike Sijbesma blandt andet i regnskabet.

DSM vil ifølge topchefen den resterende del af året fuldt ud fokusere på den driftsmæssige udvikling og integrationen af de opkøb, som selskabet har foretaget, så synergierne høstes.

- Desuden giver den tidlige succes med vores tiltag til resultatforbedringer tillid til, at dette program, som går på tværs af gruppen, er godt på vej. Vi forventer stærk EBITDA-vækst i 2013 og bevæger os hen imod 1,4 mia. euro, fortsætter Feike Sijbesma.

Det er i øvrigt en fastholdelse af de tidligere offentliggjorte forventninger.

Kigger man på forretningsområderne, voksede omsætningen i Nutrition med hele 23 pct. Væksten stammer primært fra førnævnte opkøb, idet den organiske vækst var på 3 pct. EBITDA steg desuden med 28 pct. til 249 mio. euro.

Inden for Human Nutrition & Health var den organiske vækst på 6 pct. sammenlignet med andet kvartal sidste år - en vækst, der var drevet af en sund volumenvækst, mens Animal Nutrition & Health oplevede et fald i det organiske salg på 3 pct. som følge af lavere priser, som dog nu er stabiliseret, hvilket opvejede større volumener.

- Sammenlignet med det foregående kvartal viste andet kvartal 2013 en organisk vækst på 5 pct. drevet af højere volumener som følge af en bedring i kødproduktionen og til trods for et midlertidig lavere salg af fjerkræ i Kina som følge af fugleinfluenza.

/ritzau/FINANS

Michael Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

09:24 Rio Tinto og Glencore diskuterer angiveligt mulighed for at slå pjalterne sammen
09:16 Aktier/åbning: Ørsted stryger til tops - Mærsk-aktierne får baghjul
09:07 ISS sikrer sig to aftaler i 100 mio. kr.-klassen
08:58 Obligationer/åbning: Renten tager mindre dyk frem mod amerikansk industriproduktion
08:49 Netcompany sænkes til "hold" af Jyske Bank: Ser ikke 2025-prognose som en trigger
08:44 Pandora spås større potentiale hos Citi: Er blevet et meget mere robust og attraktivt aktiv
08:17 Netcompany sænkes til "hold" af Jyske Bank: Ser ikke 2025-prognose som en trigger
08:04 Vigtigt rateindeks for Mærsk fortsætter nedturen med endnu et dyk
07:43 Demant snupper markedsandele hos amerikanske veteraner fra Sonova
07:41 Aktier/tendens: Pandora i fokus efter analyseros i ventet forsigtig start
07:27 Ørsted får lavere kursmål hos RBC
07:01 Obligationer/tendens: Flad start på dagen i vente frem mod Trumps indsættelse
06:50 Ørsted får købanbefaling hos ABG
06:47 Råvarer: Olieprisen på vej mod fjerde uge i træk med fremgang
06:39 Asien: Asiatiske aktiebørser taber pusten
06:35 Blackrock ser end ikke solide regnskaber blive belønnet stort
06:34 Kinesisk detailsalg overrasker positivt og industriproduktionen viser gode takter
06:34 Kinas økonomiske vækst i 2024 var en af de ringeste i tre årtier
06:34 Pandora har fået løftet kursmålet hos to store amerikanske børshuse
06:34 Carlsbergs kursmålet sænkes til 900 kr. fra 950 kr. hos ABG - "køb" gentages