DSV bekræfter afvist bud på schweizisk konkurrent

Udgivet den 11-10-2018  |  kl. 12:03  |  
DSV

Den danske transportkoncern DSV bekræfter at have afgivet et bud på den schweiziske konkurrent, Ceva Logistics (Ceva), der er børsnoteret og verdens ottendestørste speditør.

Det oplyses også, at buddet af Cevas bestyrelse er blevet afvist, men ville have givet aktionærerne en præmie på mere end 50 pct. i forhold til Ceva-kursen torsdag.

- DSV har gennem længere tid haft stor respekt for og fulgt Ceva og tror på, at en kombination af de to virksomheder ville skabe stor værdi for alle interessenter (inklusive aktionærer, medarbejdere, kunder og leverandører), skriver DSV i en meddelelse til fondsbørsen.

DSV er overbevist om, at en kombination vil være i alle interessenters interesse, "eftersom en sammenlægning vil udgøre en enestående mulighed for at bygge videre på de to selskabers succes ved at styrke det samlede serviceudbud og tilføre stordriftsfordele".

DSV ønsker ikke at kommentere yderligere på sagen.

DSV's bud lød på 27,75 schweizerfranc.

Trods afvisningen stiger Cevas aktiekurs fredag middag med 30,6 pct. til 24,05 schweizerfranc på børsen i Zürich.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
2,45%
 
23/10/18

 
2,01%
 
23/10/18

 
1,24%
 
23/10/18

 
-0,72%
 
23/10/18

 
-1,58%
 
23/10/18

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder