DSV-direktør venter langsigtede mål i anden halvdel af 2020

Udgivet den 19-08-2019  |  kl. 08:52  |  

Kalenderen kommer nok til at vise andet halvår af 2020, før DSV kommer til at opstille langsigtede mål efter overtagelsen af Panalpina.

Det fortæller den danske transportgigants finansdirektør, Jens Lund, mandag, efter at selskabet har gennemført overtagelsen af den schweiziske konkurrent.

- Der kommer ofte strategier i andet halvår for sådanne virksomheder, og det tror jeg også, vi kommer til. Det bliver nok ikke i januar, for vi er ikke klar med noget på det tidspunkt, så det bliver nok det samme for os og engang i andet halvår, siger han.

DSV har mandag gennemført købet af Panalpina, som selskabet allerede i januar havde snoren ude efter. Den danske transportgigant fik dog en kurv af selskabets hovedaktionær, hvilket betød, at DSV måtte lægge et nyt bud på den schweiziske konkurrent, som der altså var opbakning til.

- Det er noget, vi har arbejdet hen mod i lang tid, så at vi nu er færdige med alle forhindringer, er altid er noget specielt, lyder det fra Jens Lund.

Prisen lyder på 2,375 DSV-aktie per aktie i Panalpina, hvilket svarer til en pris på 37 mia. kr. Da købstilbuddet blev annonceret i april svarede den omregnede pris til 30,5 mia. kr., men siden er DSV's aktiekurs steget.

- Panalpinas aktionærer har allerede fået glæde af noget af den effekt, der har været i at lægge selskaberne sammen - og det har vores aktionærer også. Kursen er jo steget, så alle får noget glæde af den værdiskabelse, pointerer Jens Lund.

Den danske transportgigant forventer med opkøbet at opnå årlige synergier på cirka 2200 mio. kr. med fuld effekt fra 2022. Besparelserne vil hovedsageligt komme fra konsolidering af operation, logistikfaciliteter, administration og it-infrastruktur.

- Hvis man kigger på tidligere transaktioner, kommer det nok til at have begrænset effekt i 2019, men allerede fra 2020 går vi stille og roligt i gang med at lægge ting sammen. Så det er klart, man først rigtigt vil kunne se noget i 2021, og så venter vi en høj graf af effekt fra 2022, siger finansdirektøren.

Omkostningerne i forbindelse med integrationen ventes at komme til at svare til ét års omkostningssynergier, som løbende vil blive indregnet i resultatopgørelsen under særlige poster.

Som en konsekvens af købet udskydes offentliggørelsen af DSV's regnskab for tredje kvartal til 1. november, hvor der også vil blive udsendt en opdatering af forventningerne til synergieffekterne og integrationsomkostningerne.

Såfremt det godkendes på en kommende ekstraordinær generalforsamling, vil DSV skifte navn til DSV Panalpina.

DSV-aktien steg fredag 2,8 pct. til 634,20 kr. Siden transportgigantens tilbud på Panalpina blev offentliggjort 1. april, er aktiekursen steget 15,2 pct., mens den i hele 2019 er steget 47,8 pct.

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp

Tags:  Director❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
13/09/19

 
9,77%
 
13/09/19

 
7,36%
 
13/09/19

 
4,49%
 
13/09/19

 
4,15%
 
13/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder