DSV-konkurrent sendt i vejret af opkøbsbud (Opd.)

Udgivet den 20-02-2012  |  kl. 09:44  |  

Aktien i den hollandske konkurrent til DSV, TNT Express, stiger mandag morgen massivt efter amerikanske UBS fredag bød 9 euro per aktie, svarende til 6,43 mia. dollar, for selskabet. Buddet blev i første omgang afvist, men de to selskaber forhandler fortsat.

Mandag klokken 9.25 stiger aktien med 53,6 pct. til en kurs på 9,74 euro, altså markant højere end det første bud fra UBS, hvilket indikerer, at markedet tror på et nyt og højere bud.

Mandag morgen har en række finanshuse da også kvitteret for nyheden ved at sætte anbefalingen på TNT Express op. Heriblandt Credit Suisse, som hævede sin anbefaling til neutral fra tidligere underperform og sit kursmål til 10 euro fra tidligere 5,05 euro.

- Vi forventer at aktionærerne vil foretrække en handel, og efter vores mening, vil et bud på 9,50-10 euro per aktie få bestyrelsen til at acceptere, skriver Credit Suisse i en analyse af aktien i TNT Express fra mandag morgen.

Udgivet af: Aktiefokus